Garcia spiller sig videre med hole-in-one på fjerde omspilshul | Golf.dk
Sergio Garcias kone, Angela, stormede hen med kys og kram, da Garcia havde sendt stakkels Lee Westwood hjem med en hole-in-one.

Foto: Getty Images

Garcia spiller sig videre med hole-in-one på fjerde omspilshul

26/03 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Måske var det bare et lille nik til den spanske tyrefægtertradition.

Overlegent, blæret og grænsende til arrogant var i hvert fald den måde, som 41-årige Sergio Garcia ekspederede sin tidligere Ryder Cup-makker Lee Westwood ud af WGC - Dell Technologies Match Play.

Efter seks matcher i de tos pulje var der endnu ikke fundet en vinder. 

Garcia havde godt nok vundet sine to første matcher, men fredag tabte han til Matt Wallace. Da Lee Westwood samtidig slog Tyrrell Hatton, måtte Westwood og Garcia ud i et sudden death-omspil med start fra første tee. 

Det nåede til 4. hul, et par-3 hul, hvor Lee Westwood gav sig selv et fem meter langt birdieputt til en yderligt placeret pind.

Så slog Sergio Garcia et perfekt ni-jern. Bolden fløj en anelse langt af pinden, sprang et par gange og trillede langsomt, men uimodståeligt tilbage i koppen. Garcia kunne intet se i modlyset, men publikums reaktion fortalte ham og Westwood, hvad de havde brug for at vide.

Sergio Garcia kan nu se frem til en ottendedelsfinale i Austin mod canadiske MacKenzie Hughes, mens Lee Westwood kan tage en tiltrængt pause frem mod The Masters om knap et par uger.

En del af spillerne er stadig på banen i skrivende stund.

Skotske Robert MacIntyre slog sit drive op til en meter fra hullet på allersidste hul, et par 4-hul. Det reddede ham lige præcis en delt match mod Adam Long og en puljesejr foran ingen ringere end Dustin Johnson, som tabte sin match på sidste hul til Kevin Na.

Na og Johnson havde en mindre diskussion på hul 11, hvor verdensetteren samlede sin bold op, inden Kevin Na havde nået at give ham puttet. Na havde ikke noget imod at give puttet og dele hullet, men han gik i mikrofoners påhør i rette med Johnson.

45-årige Ian Poulter er i øvrigt også videre til ottendelsfinalerne. Den gamle Ryder Cup-ræv og tidligere vinder af WGC - Dell Technologies Match Play er lige nu den eneste spiller, der har vundet alle sine tre gruppematcher.

Følg turneringen lige her på Golf.dk henover weekenden.

Link til stillingen

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,605
  • Unique Visitor:177,664
  • Registered Users:166,749
  • Unregistered Users:31,296
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,325
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,018
    • This week:97,896
    • This month:406,814
    • This year:3,161,257

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk