Garcia indleder året med sejr | Golf.dk
Singapore Open blev Sergio Garcias professionelle sejr nummer 33.

Foto: Getty Images

Garcia indleder året med sejr

21/01 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Det er kun få uger siden, at Sergio Garcia officielt skiftede udstyrssponsor fra Taylormade til Callaway. Den ændring kom efter karrierens bedste sæson, men den helt nye bag har ikke påvirket spanierens spil.

Efter halvanden måneds vinterpause indledte den forsvarende Masters Champion 2018 med asientourens SMBC Singapore Open. I et felt, der talte Louis Oosthuizen, Pat Perez og to øvrige konkurrenter fra verdens top-50, hentede Garcia en storsejr.

Inden finalerunden førte den 38-årige med et enkelt slag på Sentosa Golf Club, men ingen formåede at hænge på, da Garcia producerede birdies på hul et, syv og otte. 10 regulation pars senere stod han med trofæet, en samlet score i -14 en sejr på fem slag.

- Jeg er meget tilfreds med alt lige nu. Jeg føler stadig, jeg kan blive bedre og endnu mere komfortabel. Men det er stadig rart at spille, som jeg gjorde.

- Det er altid rart at starte året med en sejr- at vinde her på banen mod et stærkt felt under svære betingelser. Forhåbentlig kan jeg bruge det momentum fremadrettet, sagde Garcia til asientouren.

Herfra rejser Garcia til Emiraterne for at forsvare titlen i Dubai Desert Classic. Et nyt stort år synes at være i vente for verdens nummer 10.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer