Frontline: Cleveland rykker rundt på vægten i nye puttere | Golf.dk
Cleveland Frontline

Foto: Cleveland

Frontline: Cleveland rykker rundt på vægten i nye puttere

18/01 - 2020 | Pressemeddelelse

Cleveland golf, mærket for hvem din score betyder noget, er stolt af at kunne præsentere en ny serie puttere kaldet Frontline. Med en radikal, ny vægtning, som bringer tyngdepunktet frem nær slagfladen, er Frontline revolutionerende inden for skabelsen af puttere.

- Vi er meget begejstrede over Frontline, fordi det er en helt ny tilgang til design af puttere. Ved at parre et ekstremt tyngdepunkt med en hastighedsoptimeret slagflade har vi kreeret en putter, som på en unik måde maksimerer stabilitet, når det kommer til retning og fart. Kombineret med smarte, sorte komponenter, flotte former og hosels passende til forskellige svingtyper, er frontline virkelig den fulde pakke, udtaler Lionel Caron, præsident for Cleveland Golf Europe.

Med Frontline var udfordringen at skabe en putter, der er kraftfuld nok til at modvirke træf uden for midten af køllen og konsekvent levere mere lige putts. Grundlaget for Frontline er Tungsten Forward Weighting, som placerer to Metal Injection Molded (MIM) lodder af tungsten i putterens slagflade.

I årtier har mallet puttere haft vægte i bagenden af putteren for at øge stabiliteten på off-center putts, men det er en metode, som placerer tyngdepunktet i bagenden af putteren. Frontline gør det modsatte og bringer tyngdepunktet fremad og giver større præcision på greens.

Frontline har fået Clevelands Speed Optimized Face Technology (SOFT), som normaliserer boldhastigheden over hele slagfladen og giver stabil længde på hvert putt. Hver model i Frontline-serien har et individuelt SOFT mønster for at hjælpe med at begrænse tabet af hastighed ved upræcise træf.

Serien tæller tre forskellige mallet-modeller, som inkluderer Clevelands 2135 Technology for at hjælpe med at opnå korrekt sigte over helt afgørende putts. Slutteligt tilbyder Frontline et valg mellem to hosels for at give spilleren et perfekt fit: ”single bend” og ”slant neck” er de to valgmuligheder. Førstnævnte er ideelt til spillere, som svinger lige tilbage og frem, mens sidstnævnte passer bedre til spillere med et buet sving.

Som standard kommer de nye puttere med Lamkin SINKFit Pistol Frontline grips og er tilgængelige i 33, 34 og 35 tommer. Frontline 4.0 blade koster 179 euro, mens de tre mallet-modeller (Elevado, Cero og Iso) koster 199 euro. Frontline er allerede i butikkerne.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:843,885
  • Unique Visitor:89,737
  • Registered Users:158,247
  • Unregistered Users:31,179
  • Blocked Users:12,367
  • Published Nodes:15,043
  • Unpublished Nodes:262
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.205.93.2
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,187
    • This week:107,791
    • This month:492,121
    • This year:844,066

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk