Frimodt hænger på i toppen | Golf.dk
18-årige Gustav Frimodt har flere gange vist sig frem internationalt tidligere med en tredjeplads ved Junior Golf World Cup og i weekenden en tredjeplads ved International Juniors of Belgium

Foto: Brian Rasmussen

Frimodt hænger på i toppen

14/06 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

”America first” lyder Donald Trumps slogan, som resten af verden har lavet sjov med siden præsidentens indsættelsestale. Først til at forlade klimaaftalen fra Paris, men også først i Junior Golf World Cup i Japan. 

I -7 har amerikanerne et forspring på et enkelt slag ned til Thailand, mens Danmark ligger fint placeret på en delt femteplads i -2.

På første runde trak Gustav Frimodt den tungeste del af læsset med sin 68'er, der gav en andenplads i den individuelle stilling. På onsdagens runde blev Frimodts score også tællende til Danmarks total, men det var Rasmus - Højgaard og Neergaard-Petersen - som excellerede på Chukyo Golf Club Ishino Course med runder i 70 slag, -1.

Højgaard er på 15. pladsen i par, mens Neergaard-Petersen er et slag længere tilbage på 18. pladsen.

Frimodt spillede anden runde i par, og med sin total i -3 faldt han ned til femtepladsen. Han har 36 huller til at indhente amerikanske Frank Capan på førstepladsen i -7.

Jacob Skov Olesen brugte 74 slag, en forbedring på fem slag i forhold til åbningsrunden, men da det var den højeste af de fire danske scores, tæller resultatet ikke med i den samlede stilling. Olesen er på 50. pladsen i +11.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer