Fra top til bund - på hver sin side af Øresund | Golf.dk
Mads Vibe-Hastrup har mindre tid til professionel turneringsgolf, end han har haft tidligere.

Foto: Privat

Fra top til bund - på hver sin side af Øresund

07/06 - 2019 | Mads Vibe-Hastrup

På trods af at jeg har valgt at undervise en del i år, sælge kunstgræs og samtidig uddanne mig til EFT terapeut, så er der stadig tid til at spille nogle golf turneringer - men dog med noget mindre blus end de sidste par år. Det har været et bevidst og nødvendigt valg, som jeg er rigtig glad for.

Det gør så også, at mine forventninger er skruet lidt ned i forhold til resultaterne, og det er nødvendigvis ikke nogen dårlig ting. 

Da jeg har haft “normalt” arbejde over vinteren med mindre tid til rådighed, så har min træning været meget fokuseret på enkelte detaljer. Det har medført, at jeg rent faktisk har rykket mig med mit sving og mit spil, selv med en meget lille indsats rent tidsmæssigt. 

Min første turnering var en super god oplevelse med en top-10 placering på Ecco Touren, hvor mit spil var overraskende godt. Jeg formåede at spille uden forventninger, hvilket så også betød, at min frygt ikke fik lov til at slå mig ud af kurs, som den har gjort så ofte før. 

Så efter min top ti placering, så skulle jeg deltage i min anden turnering på Swedish Golf Tour på Barsebäck. Selvfølgelig var forventningerne meget højere efter min sidste top ti placering, og mine tanker omhandlede en evt. sejr eller endnu en topplacering.

Men sådan skulle det ikke gå. Efter første runde lå jeg med en placering helt nede i bunden, og min lyst til at spille anden runde var minimal. Jeg begyndte pludselig at tænke på udgifterne med transport og hvorvidt jeg skulle spare 1.000 kroner og trække mig ud af turneringen. 

En stemme sagde i mig, at uanset hvor skidt det går, så er der altid noget at lære, og der er tid i kalenderen til at spille, så det er bare om at nyde det på trods af resultater. 

Min runde startede skidt og det føltes som ren overlevelse de første syv huller. Men ved mit provisoriske teeslag på hul 7, fik jeg en god fornemmelse i mit sving, og jeg kunne igen fornemme min hofte i impact. Det var simpelthen min opstilling der havde været forkert. Resten af runden var ren drømmegolf, men jeg sluttede dog helt nede i bunden af feltet. 

Min overbevisning om, at der altid er noget at lære, uanset hvordan det går, holder stik. Og jeg er ovenud lykkelig for at jeg tog mig sammen til at spille min anden runde - for nu er jeg endnu bedre forberedt til min næste turnering. 

Og til min næste turnering så sætter jeg igen forventningerne lidt mere ned, så jeg bare kan nyde, at der rent faktisk er tid i min kalender til at være med til at spille professionelt. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer