Forsvarende mester fører mestrenes turnering | Golf.dk
Dustin Johnson og Justin Thomas så ud til at more sig under første runde af Sentry Tournament of Champions.

Foto: Getty Images

Forsvarende mester fører mestrenes turnering

08/01 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

For et år siden løftede Justin Thomas trofæet efter omspilssejr i Sentry Tournament of Champions. Det var anden gang, amerikaneren vandt på Kapalua Plantation Course, og der er indikationer af, at verdens nummer tre kan være på vej mod et hattrick.

På en dag, hvor 36 ud af de 42 deltagere var under par, gjorde ingen det bedre end Thomas. Den 27-årige, som vandt sin seneste af 13 PGA Tour-titler i august, spillede i bold med Dustin Johnson under første runde, og verdens nummer et blev slået med seks slag. 

Thomas gik en bogeyfri 65’er, otte under par, og kun Harris English var i stand til at matche den score. De to amerikanere fører med to slag ned til en gruppe på seks spillere, hvor blandt andre Patrick Reed, Sungjae Im og Sergio Garcia er at finde.

Thomas var fint tilfreds med starten på sit titelforsvar, selvom spillet aldrig blev løftet til himmelske højder. 

-Det var en god dag. Det var ikke noget helt vildt. Jeg gjorde ikke nogen ting fantastisk. Jeg gjorde ikke nogen ting dårligt. Vi havde bare ikke ret meget vind, og bløde greens gør det muligt at score lavt på denne bane. Det tror jeg, at dagens scores generelt viser. Men jeg holede et par putts, når jeg følte, jeg havde brug for det. Men det var bare en solid åbningsrunde, sagde Thomas efter at have spillet sig til tops.

Halvdelen af feltet gik runder i 60’erne på par 73 banen. Adam Scott og Patrick Cantlay er blandt spillerne i -5, mens Bryson DeChambeau og Viktor Hovland også fik et fornuftigt udgangspunkt med scores fire under par.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,172,025
  • Unique Visitor:143,296
  • Registered Users:162,023
  • Unregistered Users:31,187
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,776
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:184.72.102.217
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,526
    • This week:68,813
    • This month:293,800
    • This year:2,172,443

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk