Flot dansk resultat med bitter bismag | Golf.dk
Nicole Broch Larsen hentede et glimrende resultat i Kia Classic.

Foto: Getty Images

Flot dansk resultat med bitter bismag

29/03 - 2021 | Claes Meldal

Nicole Broch Larsen havde chancen for et drømmeresultat i Californien, men en tung afslutning på bagni kostede dyrt.

Med en 11. plads før finalerunden og kun tre slag op til andenpladsen kunne Nicole Broch Larsen snuppe en af de rigtig sjove placeringer, hvis hun kunne få spillet til at køre i Kia Classic på LPGA Touren­.

Og minsandten om den danske stjerne ikke rystede en indledende bogey af sig og lagde i kakkelovnen til et topresultat, da hun ramte en serie med fire birdies på fem huller fra 4. til 8. hul. Det betød, at hun rykkede helt frem på tredjepladsen med blot et enkelt slag op til andenpladsen.

Desværre fik Broch Larsen en overordentlig tung start på bagni, da løse slag kostede tre bogeys på tre huller. Og selvom hun ikke satte yderligere slag til på vej mod klubhuset, formåede hun heller ikke at tage flere slag fra banen, og så var skaden sket. Samlet set rakte hendes anstrengelser til en flot 12. plads, men med en del malurt i bægeret.

Danskeren selv valgte heldigvis at tage de positive briller på efter turneringen.

- Jeg er virkelig ærgerlig over min bagni i dag, men overordnet set er jeg superglad for min uge og stolt af, hvordan jeg kæmpede og bevarede en positiv indstilling derude. Jeg fik en delt 12. plads attitude og var med i den sjove ende af leaderboardet hele ugen. Nu gælder det årets første major, ANA Inspiration, skrev Nicole Broch Larsen på Facebook.

Nanna Koerstz Madsen klarede cuttet i Californien, men fik ikke gjort det store væsen af sig. Hun sluttede på en stille og rolig 44. plads efter en uge, hvor hun som en sjældenhed var over par (+1) på par 5-hullerne for turneringen, men ellers så det ganske fornuftigt ud.

Øverst på leaderboardet så det mere end bare fornuftigt ud for koreanske Inbee Park, der vandt en knusende sikker sejr i Kia Classic. Sejrsmargenen kom til at lyde på fem slag ned til den amerikanske duo Amy Olson og Lexi Thompson, selvom Park havde tilladt sig tre bogeys på de sidste ni huller – hvilket var mere end hendes hidtidige bogeytotal for hele turneringen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,385
  • Unique Visitor:177,657
  • Registered Users:166,745
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,325
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,798
    • This week:97,676
    • This month:406,594
    • This year:3,161,037

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk