Florida Swing med Tiger og Bear Trap på menuen | Golf.dk
Justin Thomas må regnes blandt favoritterne i denne uge.

Foto: Getty Images

Florida Swing med Tiger og Bear Trap på menuen

21/02 - 2018 | Sponsoreret indhold

Indholdet i denne artikel er sponsoreret af C More Golf.

Kalenderen viser fortsat februar og kulden bider udenfor, men med PGA Tourens rejse øst over til ”Florida Swing” dukker det første sikre varsel op om, at foråret venter lige om hjørnet. Første stop i The Sunshine State er Honda Classic, der spilles på PGA National. En par 70 bane der er berygtet for sin ”Bear Trap”, en fælles betegnelse for hullerne 15-17, hvor ca. 1.200 bolde er havnet i vandet siden turneringen fik sit hjem her i 2007. ”Bear Trap” har selvfølgelig fået navn efter Jack Nicklaus, som i tre omgange har haft til opgave at gøre George Fazio’s oprindelige design mere udfordrende.

Forsvarende mesterer Rickie Fowler. Verdensranglistens nr. 7 spiller for første gang, siden han satte en 54 hullers føring over styr i Waste Management Phoenix Open og endte som T11. Det har Fowler haft et par uger til at tygge på, men mon ikke han også har fokuseret på alt det positive, der kunne tages med hjem fra Arizona. Fowler har sin base i Florida og er dermed en af flere spillere, som både har mindre end en time til jobbet denne uge, og kan sove i deres egen seng!

Blandt dem er også Rory McIlroy, som er en af ti tidligere vindere af Honda Classic, inklusiv de sidste ni, som er til start. McIlroy debuterede på PGA Touren i Honda Classic i 2009 og vandt turneringen i 2013. Måske ikke den mest meriterende af nordirerens 21 titler, men betydningsfuld på den måde, at sejren for første gang i karrieren bragte ham op på verdensranglistens 1. plads. Her har McIlroy siden tilbragt 95 uger, hvilket kun er overgået af Tiger Woods, Greg Norman og Nick Faldo, siden ranglisten blev lanceret i 1986. McIlroy var ikke med i Honda Classic 2017 og missede cuttet i 15 & 16, men det er alligevel ikke grund nok til, at han kan afskrives. 

En anden som ikke behøver hotelreservation denne uge, er Tiger Woods, der spiller Honda Classic for første gang siden 2014. Her blev Tiger, efter at have skudt en 65’er i 3R, tvunget til at trække sig efter 13 huller om søndagen på grund af problemer med ryggen. En måned senere fik han foretaget sit første indgreb. Med ugens start stiller Woods op i to på hinanden følgende uger for første gang, siden det gik galt sidste år. Ud over lidt ømme fødder og knæ, som mange nok kan nikke genkendende til at have oplevet efter sæsonens første runder, melder Tiger, at fysikken har det fint. Han erkendte dog også efter det mistede cut i Genesis Open sidste uge, at spillet har brug for at blive tunet ind inden Masters.

Her er Sergio Garcia den første af sidste års Majorvindere, som skal ud i titelforsvar, når der om seks uger skydes i gang på Augusta National. Garcia har som sidste år valgt at starte året i SMBC Singapore Open, hvor han - imod mere moderat modstand end denne uges - vandt med 5 slag. Sergio har sprunget turneringerne på vestkysten over i år, og starter således for første gang på amerikansk jord siden Tour Championship i september. Garcia var nr.2 i Honda Classic i 2016.

Mens Garcia bliver den første majorvinder, som skal forsvare, bliver Justin Thomas den sidste. Den 23-årige amerikanske vinder af PGA Championship er som verdens nummer 4 turneringens højest rangeret spiller, og ligeledes én af de med adresse i nærheden af PGA National. Thomas missede cuttet med ét slag sidste år, men har også været T3 i 2016. Thomas fik noteret årets første top 10 sidste uge, hvor han igen blev forenet med sin faste caddie Jimmy Johnson, der har været skadet. 

Det kom bag på mange, at Bubba Watson, med det sidste års resultater in mente, kunne vinde Genesis Open, men at der i golfsporten er ”horses for courses”, er nok ikke pure opspind. Med et par grønne jakker i skabet er Bubba heller ikke hr-hvem-som-helst, og måske en anden indehaver af en grøn jakke slår til denne uge? Adam Scott var placeret som verdens nr. 7 samme tid sidste år. Nu er australieren, der vandt sin grønne jakke i 2013, nede som nr. 51. Scott triumferede efter to års sejrstørke i Honda Classic i 2016 og slog i øvrigt til igen ugen efter, hvor han vandt foran – Bubba. 

Tre mulige vindere:

Justin Thomas
PGA National er en svær test, og vinderscoren i Honda Classic har sjældent været mange under par efter turneringen kom hertil. Den type udfordring burde ligge godt til Justin Thomas som med præstationen sidste uge i Los Angeles, viste at formkurven peger opad. Det var kun Jordan Spieth og Dustin Johnson, som hentede flere points til verdensranglisten i 2017, og Thomas kommer også til at tage godt for sig i år. 

Rickie Fowler
Rickie Fowler følger samme turneringsplan som sidste sæson, hvor han efter en god uge i Phoenix også holdt pause inden Honda Classic. PGA National er blandt de baner, hvor det er sværest at komme ind på PGA Touren, en disciplin Fowler har haft sort bælte i de sidste sæsoner. Dertil kan lægges, at den altid populære Rickie Fowler, efter at have boet i området otte år, har ekstra stor publikumsopbakning. En faktor der giver ekstra motivation, når titlen skal forsvares.

Alexander Norén
International har vundet intet mindre end 7 af 11 titler på PGA National, så hvem er bedste bud, Alexander Norén måske? Svenskeren har ikke spillet PGA National, men det samme har været tilfældet i de nu tre starter, han har haft i USA, hvor han ikke har været dårligere end T21. De bedste placeringer, nr.2 i Farmers Insurance efter omspil m. Jason Day og T16 sidste uge, er endda kommet på sæsonens måske to sværeste baner, så heja Sverige! 

C More Golf dækker massivt, når der for første gang denne sæson spilles PGA Tour turnering i Florida.

Sendetider: Aften: Featured Groups:

Torsdag: 20:00-00:00 13:00-20:00

Fredag: 20:00-00:00 13:00-20:00

Lørdag: 19:00-00:00 15:00-19.00

Søndag: 19:00-00:00 15:00-19:00

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer