Flirtede med 59’er men endte med 61’er og føring | Golf.dk
Webb Simpson. var tæt på en historisk 59'er og selv om det glippede er han på førstepladsen ved A Military Tribute at The Greenbrier

Foto: Getty Images

Flirtede med 59’er men endte med 61’er og føring

06/07 - 2018 | Martin Rahbech

Et birdieputt fra godt syv meter på par-4 hullet 17. Et birdieputt fra knap otte meter på par-3 hullet 18. 

Var de blevet holet havde det gives to birdies og en runde i 59 slag ved A Military Tribute at The Greenbrier til Webb Simpson.

Men det endte med par på begge huller og scoren i 61 slag.

- Det er hårdt. Jeg prøver et tage et slag af gangen. Jeg vidste, at der var en 59’er derude. Men jeg havde en dårligt andetslag på 17., og det var det eneste slag på runden jeg fortrød. Men det er okay. Jeg sluttede af med to gode pars, sagde Webb Simpson efter runden.

Det blev altså til en bogeyfri 61’er (-9).

Det placerer ham alene på førstepladsen, men der er kun ét slag til andenpladsen, hvor koreanske Whee Kim er placeret. Han havde en vild forni med seks birdies og to bogeys. Bagni spilede han bogeyfri i -4.

Bubba Watson spiller sin første turnering siden han vandt Travelers Championship, men der er langt til toppen ved A Military Tribute at The Greenbrier, hvor han ligger på 44. pladsen i -2. Den plads deler han med blandt andre John Peterson, der har brug for et topresultat for at forsvare sin plads på PGA Touren.

Link til leaderboardet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer