Flemming og den hjemmelavede “kombi-børge” | Golf.dk

Video: Foto: Brian Rasmussen - Klip: Magnus Ankerstrøm

Flemming og den hjemmelavede “kombi-børge”

26/06 - 2020 | Henrik Søe

I videoen herover får du en introduktion til den gæve vestjyde Flemming, som døjer med lidt af hvert.

Udover en mislykket hofteoperation bøvler den 74-årige også med både knæ og skuldre.

En firedobbelt bypass-operation har heller ikke gjort tingene nemmere, men takket være den hjemmestrikkede “kombi-børge” af en rollator-trolley spiller Flemming golf på Fanøs linksbane tre gange om ugen.

- Det går langsomt, men jeg kommer rundt, og det er tålmodige folk, jeg går med. Jeg får den motion, jeg skal have. Og jeg skal røre mig hver dag. Ellers bliver jeg tosset i hovedet, siger Flemming.

De sidste par dage har du her på Golf.dk også kunne møde Holger, som fik ødelagt sin ene arm i en arbejdsulykke og Hans Ole, der er blind.

 

Paragolf spilles af personer med en eller anden form for funktionsnedsættelse. Kategori 1 omfatter spillere med fysisk handicap eller synshandicap, mens kategori 2 henvender sig til spillere med udviklingshandicap, autisme eller lignende diagnoser. 

Har du spørgsmål eller søger du viden om paragolf, så kontakt Jesper Hviid fra DGU's udviklingsafdeling på tlf. 4015 7660 eller jhv@dgu.org  

Læs mere:  

https://www.danskgolfunion.dk/paragolf 

https://edgagolf.com/online/www/

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer