Fire slag til toppen for Lucas | Golf.dk
Lucas Bjerregaard har en stærk form, og det ser ud til at fortsætte i Skotland

Foto: Getty Images

Fire slag til toppen for Lucas

06/10 - 2018 | Martin Rahbech

Der var klasse over spillet, da Lucas Bjerregaard spillede sig til en førsteplads ved Alfred Dunhill Links Championship efter en bogeyfri 65’er på Kingsbarns.

Lørdag skulle han kæmpe på Carnoustie, og det blev en udfordring. Der var ikke de store smil, da Lucas Bjeregaard toputtede for par på sit sidste hul, og det var et tegn på den kamp, han havde på runden.

Da han startede på runden var han allerede passeret på førstepladsen, og det kom hurtig længere væk, da han på sit sjette hul fik en trippelbogey. Men han fightede sig tilbage mod toppen. Han spillede sin runde i -1 med blandt andet tre birdies på stribe. Han er med en total i -10 på femtepladsen.

Han har fire slag op til den dobbelte vinder af turneringen Tyrrel Hatton.

Hatton spillede lørdag på St. Andrews old course, hvor finalerunden også skal spilles, og han spillede mesterlig stil på banen lørdag.

Han leverede en 66’er blandt andet med to eagles. 
Med sin total i -14 er han ét slag foran Marcus Fraser.

Søren Kjeldsen klarede sig til finalen i fin stil. Han spillede Carnoustie i par og er samlet i -4 på 35. pladsen.

Lasse Jensen havde en hård dag på St. Andrews old course. Han spillede den i +1 og efter to gange par på de tidligere runder endte han på 101. pladsen fire slag fra cuttet.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer