Finne rusker op i status quo | Golf.dk
Jeppe Huldahl har ligget til oprykning til challengetouren siden to sejre på ECCO Tourens Winter Series, men nu er han i fare for at blive skubbet ud af top-3 på Nordic League.

Foto: ECCO Tour

Finne rusker op i status quo

23/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

I sidste uge blev Marcus Helligkilde forvist fra førstepladsen på Road to Europa, og nu er Jeppe Huldahl i fare for at blive skubbet ud af top-3.

Mens Visby Open by Destination Gotland tirsdag blev indledt i Visby Golfklubb, var Jeppe Huldahl at finde i Himmerland. 

Den tidligere vinder på europatouren meddelte tidligere i år - for anden gang i karrieren - at han siger farvel til livet som fuldtidspro for i stedet at give sig i kast med PGA Pro-uddannelsen. Et par sejre på årets Nordic League har dog fået ham til at åbne døren på klem for at spille lidt på challengetouren, skulle chancen byde sig.

Det har det hele sæsonen set ud til, at den skulle. Huldahl har været i top-2, siden han vandt to uger i træk i ECCO Tourens Winter Series, men sidste uge blev han skubbet ned til tredjepladsen, da Mikael Lindberg vandt i Ledreborg.

Tredjepladsen på Road to Europa er afgørende, da der på dette års Nordic League kun findes tre oprykkere til challengetouren, og på Gotland udgør finske Lauri Ruuska en fremtrædende trussel mod Huldahls placering.

Den 38-årige dansker vandt elev-rækken med fire slag, men i Sverige har Ruuska lagt sig i spidsen inden finalerunden. Finnen er på fjerdepladsen inden ugens turnering - den tredjesidste på Nordic League i 2020 - og han har mindre end 5000 euro/point op til top-3.  

Ruuska lå på 16. pladsen efter en åbningsrunde i 71 slag, men onsdag var hans 66’er to slag bedre end nogen anden i feltet. Med den bragte han sig til -7 samlet, og det giver et slags forspring ned til Joakim Wikström (nummer seks på Nordic League) inden de afgørende 18 huller. 

Forspringet kunne nemt have været endnu større, for Ruuska var hele ni under par for runden efter 13 huller, men tre bogeys i løbet af de sidste huller betyder, at der bliver en hel del mere spænding om udfaldet torsdag.

Peter Launer Bæk er eneste dansker med en realistisk chance for at løbe med sejren. Fynboen fulgte tirsdagens 69’er op med en runde i 71 slag for at lægge sig på en delt sjetteplads i -4.

10 danskere var til start, og fem af dem klarede cuttet i +3. Nicolai Nøhr Madsen er på 15. pladsen i -1; Christian Jacobsen er nummer 21 i par; Marcus Helligkilde er to over par på 30. pladsen; og Morten Toft Hansen er nummer 39 i +3.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,132,059
  • Unique Visitor:102,871
  • Registered Users:159,496
  • Unregistered Users:31,232
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,226
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:157.55.39.77
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,667
    • This week:90,186
    • This month:396,001
    • This year:1,132,276

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk