Familie træder an med hole-in-ones | Golf.dk
Charlotte Westhoff slog sit andet hole-in-one i slutningen af maj, og i sin familie er det fem gange blevet til det perfekte slag

Familie træder an med hole-in-ones

13/06 - 2018 | Martin Rahbech

Det perfekte golfslag er slået to gange i Holbæk Golfklub i 2018, og det skete med én dags mellemrum.

Det skete 23. maj på klubbens 154 meter lange 16. hul.
Dagen inden var det på klubbens 104 meter lange 13. hul. Kvinden bag det perfekte slag 22 maj var Charlotte Westhoff, der arbejder i sekretariatet i Holbæk Golfklub.

Udover den obligatoriske whiskey var der et gavekort fra hullets nye sponsor Maskinværkstedet. Det lød på 1.500 kr. til brug på den populære restaurant i Holbæks havnemiljø.

Charlotte Westhoff har en stærk historie med hole-in-ones. Hun har tidligere leveret det på banens 7. hul i 2016. Men der er flere i hendes familie, der står bag lignede præstationer. Hendes svigerfar præsterede det også i 2016 på banens 16. hul.

I dette forår slog hendes mand til i Odense Eventyr to uger inden hendes perfekte slag. Tidligere har hendes søn også præsteret et hole-in-one.

- Det er nok bare noget, der sker. Vi træner ikke ekstra efter det. Men jeg synes da, det er sjovt, at jeg har lavet to og min mand og søn har lavet et hver. Vi har en datter, der ikke spiller golf, så det er da sjovt at damerne er foran, siger Charlotte Westhoff til Golf.dk

Link til Hole-in-one forum på Golf.dk

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer