Faldt tilbage inden Challenge Tourens majorfinale | Golf.dk
Der bliver scoret rigtig lavt i Kazakhstan, så Mark Haastrups runde i par var ikke optimalt

Foto: Getty Images

Faldt tilbage inden Challenge Tourens majorfinale

14/09 - 2018 | Martin Rahbech

Der er rigtig meget på spil på Zhailjau Golf Resort i Almaty i denne uge. Der spilles Kazakhstan Open, og der er 72.000 euro på spil og en direkte kvalifikation til europatouren.

Mark Haastrup åbnede rigtig stærkt med en 66’er og var på en delt andenplads.

Men anden runde blev spillet i par, og så topstriden ikke så aktuel længere. Med en total i -6 er han på 28. pladsen.

Joachim B. Hansen udnyttede mulighederne på Zhailjau Golf Resort bedre, og efter en anden runde i 64 slag (-8) er han på 13. pladsen i -9.
Hansen startede på 10. tee og sluttede sin stærke runde med to birdies på sine to sidste huller.

Martin Ovesen er også klar til finalen. Han spillede sin anden runde i 69 slag (-3) og er samlet på 36. pladsen i -5.

Cuttet var i -3. Morten Ørum Madsen sluttede  -1 og Jeppe Huldahl i par.

Den engelske duo Max Orrin og Ben Stow leder feltet an i -13.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer