Første PGA Tour-spiller tester positiv for Coronavirus | Golf.dk
Nick Watney er i selvisolation efter en positiv test for Coronavirus.

Foto: Getty Images

Første PGA Tour-spiller tester positiv for Coronavirus

19/06 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Fredag aften udsendte PGA Touren en meddelelse omkring Nick Watney, der tidligere på dagen trak sig fra RBC Heritage. Touren meddeler, at det skyldes, den 39-årige amerikaner er blevet den første spiller på touren til at teste positiv for coronavirus.

- Fredag, inden Watney ankom til banen, indikerede han, at han havde symptomer, som er i overensstemmelse med sygdommen, og efter at have konsulteret en læge, blev en test foretaget, som viste sig at være positiv.

- Nick vil have PGA Tourens fulde støtte gennem sin selvisolation, mens han bliver rask under retningslinjer fra CDC. Med tanke på sundhed og velvære for alle associeret med turneringen og i tourens fællesskab er beredskabsplanen indledt i samråd med medicinske eksperter, inklusiv et samarbejde med dem, som kan have haft kontakt med Nick.

- Watney, som rejste privat til Hilton Head og ikke var med på PGA Tourens charterfly, testede negativ efter sin ankomst. Han er det første medlem af PGA Touren, som er testet positiv for Coronavirus. Samlet er 369 personer (spillere, caddies og essentielt personale) blevet testet på anlægget inden starten på turneringen, uden at det gav et eneste positivt resultat, står der blandt andet i meddelelsen.

Watney har vundet fem gange på PGA Touren, senest i 2012. Han er nummer 234 på ugens verdensrangliste.

Watney er den første til at aflevere en positiv prøve, men touren har haft en uge til at øve sig på scenariet. På Korn Ferry Tour – PGA Tourens udviklingstour – blev der offentliggjort fire positive prøver (tre caddies og en spiller) da sæsonen blev genoptaget 11. juni.

PGA Touren har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt. RBC Heritage fortsætter planmæssigt. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:704,010
  • Unique Visitor:79,819
  • Registered Users:157,381
  • Unregistered Users:31,176
  • Blocked Users:12,354
  • Published Nodes:14,964
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.226.241.176
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,795
    • This week:141,504
    • This month:479,919
    • This year:704,162

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk