Følte sig til grin ved åbningsceremonien - løb med guldet til sidst | Golf.dk
Axelsen, Højgaard og Højgaard var genstand for stor opmærksomhed, da de fik overrakt Den Gyldne Golfbold. I forgrunden er det VM-trofæet.

Foto: Kennet Islandi Havgaard

Følte sig til grin ved åbningsceremonien - løb med guldet til sidst

22/12 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Nicolai Højgaard, Rasmus Højgaard og John Axelsen var uformelt klædt, da de torsdag ankom til Idrættens Hus i Brøndby, hvor de skulle modtage Den Gyldne Golfbold.

Men det var tilsigtet.

Det var det til gengæld ikke, da de i september stod uformelt klædt ved åbningsceremonien til VM. Deres kufferter var ikke nået til Irland i tide, og de tre spillere følte sig til grin ved siden af 71 andre nationer, hvis repræsentanter alle var klædt i jakkesæt.

- Vi lignede bare nogen, der ikke tog det seriøst. Så siger John til mig i rækken, “jeg har en god fornemmelse af det her”. Det er noget, jeg altid vil huske. Det er starten på det hele, husker Nicolai Højgaard.

Hør hele historien i den sidste del af vores videointerview med de tre vindere af Den Gyldne Golfbold.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer