Fødselar kigger med succes frem mod U.S. Open | Golf.dk
Minjee Lee havde flere grunde til at glæde sig søndag, for hun fyldte 22 år og vandt for fjerde gang på LPGA

Foto: Getty Images

Fødselar kigger med succes frem mod U.S. Open

28/05 - 2018 | Martin Rahbech

Det var en stor dag søndag for Minjee Lee. Hun fyldte 22 år og fejrede dagen ved at vinde sin fjerde sejr på LPGA.
Hun vandt efter en finalerunde i 68 slag (-4) med en total i -16 ét slag foran In-Kyung Kim.

 - Jeg startede rimelig solidt. Jeg tror, jeg lavede tre birdies på forni, og jeg var rimelig solid inden slutningen. Jeg slog bolden godt og puttede rimelig godt sagde Minjee Lee.

Hun havde også overskud til at kigge lidt frem mod U.S. Women’s Open.

- Jeg har spillet rimelig solidt hele året. Næste uge bliver jo en helt anderledes uge. Men jeg ved, jeg slår den godt og putter rimelig godt, sagde Minjee Lee.

Nicole Broch Larsen kan også se frem til ugens turnering på Shoal Creek i Alabama med rimelig selvtillid.
Hun sluttede LPGA Volvik Championship med en 69’er og rykkede samlet frem til 24. pladsen i -7.

Nanna Koerstz Madsen skal ikke til Alabama for at spille major. Men hun spillede finale i LPGA Volvik Championship i Michigan. Her sluttede hun på 48. pladsen.

Link til resultatet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer