Evigunge Hansen holder liv i prokarrieren | Golf.dk

Evigunge Hansen holder liv i prokarrieren

20/11 - 2017 | Claes Meldal

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Anders Hansen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 i Q-School, Final Stage (European Tour)
Hvor må det være irriterende at have kvalificeret sig til tourskolens finale og så se en mand, der kunne være ens far, snuppe et af de eftertragtede tourkort, mens man selv må kæmpe om de sekundære placeringer. Sådan har mange af Anders Hansens konkurrenter utvivlsomt haft det i Lumine efter sjette og sidste runde, hvor danskeren besatte andenpladsen. Hansen var imponerende stabil og ligner en mand, der langtfra er færdig med at lave ravage på øverste europæiske niveau.

2. Jeff Winther
Sidste uge: 1
Seneste resultat: Nr. 2 i Q-School, Final Stage (European Tour)
Knusende stabilitet er den sikre vej til et tourkort, og den opskrift havde Jeff Winther allerede mestret sidste år, hvor han også klarede sig gennem tourskolen. Nu gælder det om at overføre stabiliteten til European Tour – og med flere turneringer i udsigt takket være den flotte delte andenplads har Winther bedre kort på hånden til næste sæson.

3. Thorbjørn Olesen
Sidste uge: 2
Seneste resultat: Nr. 36 i DP World Tour Championship (European Tour)
I sæsonfinalen på European Tour er der store penge på spil, men Thorbjørn Olesen fik ikke sat det ønskede aftryk på turneringen. Han kom skævt fra start med en 74’er, og selvom han kom pænt igen med birdiespækkede runder især fredag og lørdag, måtte han nøjes med en 36. plads i sæsonens sidste turnering.

4. Søren Kjeldsen
Sidste uge: 3
Seneste resultat: Nr. 36 i DP World Tour Championship (European Tour)
Søren Kjeldsen lagde flot fra land i Dubai med runder i 68 og 69 slag, og lørdagens runde i 70 slag holdt ham stadig inde i top 20. Finalerunden blev desværre en decideret offday for Kjeldsen, der højst ukarakteristisk måtte notere seks bogeys og raslede 20 pladser ned til en endelig 36. plads.

5. Joachim B. Hansen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 50 i Q-School, Final Stage (European Tour)
Joachim B. Hansen fik ikke fingre i et European Tour-kort, hvilket ellers var ambitionen på tourskolen, men Hillerød-drengen viste god fremgang hele vejen gennem turneringen. Efter to kedelige runder i 72 og 73 slag fik Hansen vendt skuden og forbedrede sig med et slag på hver af de fire øvrige spilledage via runder i 70, 69, 68 og 67 slag. Det rakte til en 50. plads og en ny sæson på Challenge Touren for Joachim B. Hansen.

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,587,126
  • Unique Visitor:192,796
  • Registered Users:170,498
  • Unregistered Users:31,660
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,614
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,259
    • This week:99,385
    • This month:449,198
    • This year:3,587,943

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk