En mesterlig dansk-tysk duo | Golf.dk
Søren Kjeldsen nyder sit samarbejde med Alex Cejka, og nu er de med helt fremme ved Zurich Classic of New Orleans

Foto: Getty Images

En mesterlig dansk-tysk duo

29/04 - 2017 | Martin Rahbech

Zurich Classic of New Orleans er en anderledes turnering end de fleste på PGA Touren, for 80 tomandshold er til start og dyster i foursomes og fourballs.
Søren Kjeldsen er makker med Alex Cejka, og den dansk-tyske duo er halvvejs på en stærk præstation. De spillede fredag deres fourball i -10 og med en total i -12 rykkede frem til den delte femteplads.

- Jeg spurgte Søren for et par måneder siden, om han ville spille, og vi kender hinanden fra så mange år. Hver gang jeg kommer til Tyskland og spiller, faktisk en turnering om året, så bliver vi på en måde altid sat sammen i de to første runder. Vi har spillet noget godt golf sammen, og når vi nu begge er her, så sagde vi, hvorfor skulle vi ikke prøve det i denne uge. Og det går jo meget godt indtil videre, sagde Alex Cejka efter runden.

Søren Kjeldsen sætter stor også pris på samarbejdet.
- Jeg nyder virkelig holdformatet. Som Alex sagde, så har vi kendt hinanden længe, og vi har det godt sammen, og det er virkelig vigtigt i dette format. Alex er en slags kæmper, og sådan ser jeg også mig selv. Vi giver ikke en tomme væk, og jeg kan lide den mentalitet, og jeg tror også, det er en af grundene til, at det gør så godt, sagde Søren Kjeldsen.

Med deres total i -12 er der tre slag op til Jonas Blixt og Cameron Smith på førstepladsen, men der er uden tvivl masser af spænding i vente i lørdagens foursomes.

Turneringen kan følges på C More Golf

Gå til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer