|
Mads Vibe-Hastrup vil kæmpe sig tilbage på øverste niveau.

Foto: PR

En hård uge - jeg var næsten grædefærdig af stolthed

20/09 - 2018 | Mads Vibe-Hastrup

Det er sidst på sæsonen, og det betyder også, at tourskolen er gået igang. Det er skæbneturneringen, hvor mange håbefulde professionelle golfere tee'er bolden op, i håbet om at spille drømmegolf. 

I sidste uge deltog jeg også på tourskolens 1st stage, og desværre klarede jeg ikke kval-grænsen videre til 2nd stage. Det var en hård turnering, som kunne redde min sæson - så at sige - så derfor gjorde det endnu mere ondt, da jeg ikke gik videre. 

På trods af at jeg kæmpede med alt, hvad jeg havde, så lykkedes det bare ikke for mig. Selv eminent golf med syv birdies i 3. runde kunne ikke rette op på de forsømte slag. Min 3. runde er værd at sætte fokus på. Fordi efter runden var jeg nærmest grædefærdig af stolthed - jeg havde bare givet alt, hvad jeg havde i mig. Men det var bare ikke godt nok og med en sidste runde i par, blev jeg nr. 30 i +1 og de 15 bedste gik videre i -8. 

I realiteten spillede jeg en god turnering, og mit spil var ikke langtfra at være “godt nok”. Jeg ved, det er et lille nåleøje at komme igennem de tre kval-turneringer. Der skal bare spilles rigtig god golf og der er simpelthen bare ikke råd til for mange fejlslag. Sådan er tourskolen og det er et helt specielt turneringspres.

Når jeg reflekterer over nogle af mine dårlige slag, der kostede mig dyrt, kan jeg godt se, at jeg måske skulle have slået bolden anderledes i nogle af de situationer. Men det er let at være bagklog, og når man står i de udfordrende situationer ude på banen, så er det ens nuværende form samt erfaring, som man bliver nødt til at læne sig op af. Og det har været min plan fra start af. 

Jeg var trist over mit nederlag, men på vej hjem efter turneringen, havde jeg en indre stemme, der sagde til mig, at jeg har skullet lære at tabe for at kunne lære at vinde igen. 

Og selvfølgelig er det sandt, det kan jeg jo mærke indeni - og det giver hele mit gøremål mening. Jeg vil bare gerne vinde lige her og nu - problemet er bare, at jeg ikke ved, hvornår det sker. Men jeg ved også, at det er mine nederlag, der giver mig den nødvendige erfaring til at kunne lykkedes. Det er jo den erfaring, som jeg skal læne mig op af. 

Jeg har altid budt glæden velkommen i mit system, når jeg vinder på golfbanen. Selv de små sejre, som jeg oplever, er værd at byde velkommen. Faktisk er det den følelse, som jeg bare elsker, når jeg spiller golf.

Og når jeg ikke vinder, så sætter jeg en ære i at have gjort mit bedste. På den måde giver jeg mig selv mulighed for at håndtere smerten i et muligt nederlag, når glæden ikke har mulighed for at fylde mit system. 

Så når tiden er inde til, at det bliver min tur til at vinde igen, så byder jeg glæden velkommen ind i mit system. 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer