- En af de bedste ambassadører europatouren har haft | Golf.dk
Thomas Bjørn og Keith Pelley ved Ryder Cup i 2018.

Foto: Getty Images

- En af de bedste ambassadører europatouren har haft

18/02 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Man må formode, at europatourens øverste ledelse har rigeligt at se til i en tid, hvor en pandemi har kastet kilometervis af pigtråd ud foran verdens mest globale golftour.

Alligevel har de ikke noget problem med at finde tid til en telefonsnak med Golf.dk, når emnet er dagens runde fødselar, Thomas Bjørn.

Silkeborgenseren er helt afklaret med, at hans bedste dage som spiller er bag ham. Men på den golfpolitiske scene er han en af de helt store skikkelser. Måske er han den spiller, der har haft størst indflydelse på europatourens udvikling de senere år.

- Når jeg taler med spillere, så handler det typisk om deres spil og om hvordan det går på touren. Med Thomas er det fundamentalt anderledes. Når han har spillet sin runde, så tror jeg straks, han begynder han at tænke i forretningsmuligheder for touren, siger Keith Pelley, der har været administrerende direktør for Thomas Bjørn siden 2015.

Pelley refererer bare til den store dansker som “TB”. Og han har spillet en del golf med Bjørnen.

- Man behøver kun at spille et par huller med ham for at vide, at han er en fantastisk ball-striker, som Pelley siger.

Alligevel er det ikke som spiller, at Keith Pelley primært kender den 15-dobbelte vinder på europatouren.

Thomas Bjørn var i ti år formand for europatouren turneringskomité. Siden var han succesrig Ryder Cup-kaptajn, og i 2020 fik han en plads i europatourens bestyrelse.

- Jeg kender ham jo ikke som en top-ti spiller, men som en af de bedste ambassadører, europatouren har haft, lyder det fra Pelley.

Guy Kinnings har været agent for Thomas Bjørn i mere end 20 år, og i dag er han Ryder Cup-direktør for European Tour.

Han siger til Golf.dk, at hvis man endelig skal snakke om spillere, der som Ian Poulter, Severiano Ballesteros og andre, der bløder europæisk blåt, hvis man skar i dem, så bør man også nævne Thomas Bjørn.

- På europatouren kan vi godt komme til at se lidt angelsaksiske ud, og det er helt utroligt vigtigt, at vi også har spillere som Thomas fra det kontinentale Europa til at tegne touren, ligesom folk som Robert Karlsson, Thomas Pieters og Henrik Stenson også har gjort i forskellige funktioner, lyder det fra Guy Kinnings.

Han kalder Thomas Bjørn et fascinerende menneske.

- Han har nogle utroligt ligefremme holdninger til tingene, siger Guy Kinnings.

Keith Pelleys skudsmål er nærmest et ekko.

- Han er utrolig intelligent, og han siger tingene, som de er, jeg sætter utrolig meget pris på den rådgivning og støtte, han giver mig, lyder det canadieren, der er europatourens øverste chef.

Guy Kinnings kender også godt danskerens utålmodige side og hans til tider uindbydende udstråling . “He does not suffer fools gladly”, som Kinnings udtrykker det.

- Lad os sige det som det er. Han kan se ret skræmmende ud. Det driller jeg ham også med. Men han har et stort hjerte. Han er generøs, og han er en fantastisk ven til mange mennesker. Når han ser sådan ud, så er det fordi tingene betyder noget for ham. Han er ikke typen, der siger “nå, ja, jeg går bare ud og spiller”, når tingene ikke kører. Sådan fungerer han bare ikke. På et tidspunkt havde han et skæg - et fantastisk skæg. Det var meget nemt at forestille ham som statist i en film om vikinger, hvor han skulle storme plyndrende tværs over East Anglia. Det var skrækindjagende, griner Guy Kinnings.

Keith Pelley kan som tourdirektør se tilbage på seks vanvittige år med et tæt samarbejde med Thomas Bjørn. I Pelleys regeringstid har europatouren afprøvet flere koncepter og idéer end nogensinde før. Makkermatches over seks huller, turneringer med stopur på spillerne, turneringer der kombinerer slagspil og hulspil og meget mere. Og så var der også en coronavirus, der har udfordret europatouren langt mere end sin amerikanske modpart, fordi europatouren har brug for at krydse grænser nærmest hver uge.

- Thomas og jeg har et utroligt nært forhold. Jeg har et sted ved en sø ved Toronto, og jeg har sagt til Thomas, at om mange år så skal vi sidde der og snakke sammen om alt det, vi har oplevet sammen i disse år, lyder det fra Keith Pelley.



 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,581,039
  • Unique Visitor:192,564
  • Registered Users:170,447
  • Unregistered Users:31,657
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,609
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.231.61
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,630
    • This week:107,268
    • This month:455,897
    • This year:3,581,847

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk