Emily Pedersen i gang med vild slutspurt | Golf.dk
Emily Pedersen har haft en udfordrende sæson på LPGA, og hun spiller sin chance for at blive på LPGA i næste sæson

Foto: Getty Images

Emily Pedersen i gang med vild slutspurt

02/11 - 2018 | Martin Rahbech

Ingen betvivler talentet, potentialet og arbejdsomheden hos 22-årige Emily Pedersen. Men det har været en hård sæson på LPGA, og hun kæmper nu for at bevare sin plads eller må tage til takke med en fast plads på Symetra Tour, hvis hun takker ja til den chance.

Det handler nu om otte runder på LPGA Q-Series, og hun vendte torsdag sine muligheder i en rigtig positiv retning. 

Hun har kun spillet 16 huller på sin sjette runde før mørket satte ind, men dem har hun klaret i -3.

Hun åbnede med en bogey på 10. hul, som hun spillede som sit første, men fulgte rigtig stærkt op med birdie på 18., en eagle på banens første hul og en birdie på det næste.

Samlet er hun efter sine første 16 huller i -3 for runden og samlet i +11 på 54. pladsen. Hun har tre slag op til 45. pladsen.

Nanna Koerstz Madsen er godt i gang med at sikre sin plads på LPGA. Hun spillede sin sjette runde ved LPGA Q-Series i -1 og samlet er hun på 12. pladsen i +1.

Spilleren på 45. pladsen er den japanske amatør Suzuka Yamaguchi i +8. Men meget vil ske endnu.

Der mangler to runder på Pinehurst No.7. og for 15 spillere deriblandt Emily Pedersen er sjette runde ikke færdig endnu.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer