Emily og Nicole flirter med cutgrænsen | Golf.dk
Emily Pedersen jagter et klaret cut ved sin første start på LPGA i år.

Foto: Stacy Revere/Getty Images

Emily og Nicole flirter med cutgrænsen

08/06 - 2019 | Kasper Ørkild

Mens Nanna Koerstz Madsen er med i den sjove ende ved Shoprite LPGA Classic, så skal man noget længere ned på leaderboardet for at finde flere danske flag.

Inden anden runde ligger Nicole Broch Larsen og Emily Pedersen henholdsvis ét og to slag fra at klare cuttet, som den står til at skære nu.

Emily Pedersen fik en hård start på sin første deltagelse på LPGA i år.

Efter seks huller havde hun både en bogey og en double bogey på kortet og var dermed to over par, da en birdie også havde sneget sig ind på runden. Det blev dog fulgt op med en eagle på niende hul, hvilket sikrede Smørum-spilleren en forni i par.

To bogeys på bagni og en birdie på 18. betød dog, at hun endte ét slag over par.

Nicole Broch Larsen hentede fire birdies og fire bogeys på sin runde og er dermed i par, mens cutgrænsen i øjeblikket ligger til -1. 

Allerede klokken 14.15 dansk tid lægger Nicole Broch Larsen ud i New Jersey, mens Nanna Koerstz Madsen slår ud klokken 20.10.

Emily Pedersen slår først ud klokken 21.16 i aften.

Se hele stillingen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer