Emily og Nicole følges ad i Singapore  | Golf.dk
Emily Pedersen i aktion i Singapore lørdag.,

Foto: Getty Images

Emily og Nicole følges ad i Singapore 

01/05 - 2021 | Henrik Søe

Emily Pedersen og Nicole Broch Larsen kommer ikke til at kæmpe med om sejren i HSBC Women’s World Championship. Men de to danskere holder sig stadig til i den pæne ende af feltet. 

De to danskere havde fornøjelsen af gå i samme bold i lørdagens tredje runde på Sentosa-banen i Singapore, og resultatet var to 71’ere (-1), som begge kom i hus efter fire birdies og tre bogeys. 

Der var dog forskel på vejen til slutscoren. Mens Emily Pedersen måtte indkassere to bogeys på sine fire sidste huller, lavede Nicole Broch Larsen to birdies på sine sidste fem. 

De to danskere deler nu 21. pladsen - 10 slag efter den førende kineser Xiyu Lin, der går ud til søndagens finalerunde med et enkelt slag ned til australske Hannah Green og Inbee Park fra Sydkorea. 

På 21. pladsen finder man også gårsdagens førende spiller Hee Young Park, som efter 14 spillede huller var med helt fremme. Til slut gik det dog helt galt for den 33-årige koreaner, der måtte se sine sejrschancer fordufte på de sidste fire huller, hvor hun var hele syv over par. 

Nanna Koerstz Madsen, der er bedst placerede dansker på LPGA Touren, har ikke haft den bedste turnering i Singapore. Efter en lørdagsrunde i 75 (+3) ligger hun på en 61. plads inden søndagens finalerunde. Alle spillere er dog garanteret en præmiecheck, da turneringen spilles uden cut. 

Stillingen i HSBC Women’s World Championship

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,622,215
  • Unique Visitor:193,835
  • Registered Users:170,751
  • Unregistered Users:31,690
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,475
    • This week:110,425
    • This month:457,264
    • This year:3,623,048

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk