Emily og Europa er undertippede | Golf.dk
Emily Pedersen, siddende nummer tre fra højre i billedet, er en af fire rookies på det europæiske Solheim Cup-hold.

Foto: Getty Images

Emily og Europa er undertippede

16/08 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

For to år siden gjorde amerikanerne det til 9-5 i den samlede Solheim Cup stilling efter et stort comeback på finaledagen. I den 15. udgave af konkurrencen er USA favoritter til at vinde for 10. gang, og det er ikke kun, fordi de nyder fordel af hjemmebanen på Des Moines Golf & Country Club i Iowa.

Ifølge verdensranglisten er holdet bestående af Lexi Thompson, Cristie Kerr, Stacy Lewis, Danielle Kang, Gerina Piller, Michelle Wie, Brittany Lang, Lizette Salas, Brittany Lincicome, Angel Yin, Austin Ernst og Paula Creamer gennemsnitligt nummer 38,5.

Annika Sörenstams europæiske hold med Anna Nordqvist, Carlota Ciganda, Suzann Pettersen, Charley Hull, Jodi Ewart Shadoff, Karine Icher, Georgia Hall, Caroline Masson, Madelene Sagström, Melissa Reid, Florentyna Parker og Emily Pedersen er gennemsnitligt nummer 53,7 i verden.

Amerikanerne har konkurrencens bedste spiller i Lexi Thompson, verdens nummer to, og de har fire spillere i verdens top-20 mod kun en europæer. Og så er de mere erfarne. Med 36 Solheim Cups har USA akkumuleret 12 flere end modparten.

Det sidste punkt behøver dog ikke nødvendigvis være en fordel, for af de ni, som har deltaget tidligere, kan både Lewis, Lang, Lincicome og Salas fremvise en negativ rekord. Blandt de otte europæiske gengangere er Caroline Masson eneste spiller med flere tabte point end vundne.

Emily Pedersen er kommet en lang vej på kort tid. For fire år siden stod hun på tribunen ved første tee og heppede på Europa efter at have deltaget i Junior Solheim Cup. Denne gang skal hun selv træde ind på den store scene, og der hviler et kæmpe pres på den 21-årige dansker.

Alle spillere, som modtager et wild card, har brug for at retfærdiggøre kaptajnens tillid med flot spil, og det gælder især Pedersen. Som nummer 120 i verden er hun den lavest rangerede af alle 24 deltagere. Foran sig på listen har hun fem europæiske spillere, som må følge Solheim Cup på tv hjemmefra. 

Men der gode grunde til, at Sörenstam sat sin lid til danskeren, og den senere tids form har uden tvivl været tungtvejende. Det blev til otte klarede cuts på stribe på LPGA, inden en friweekend i Women's British Open, så Pedersen har bevist, at hun trives på amerikanske golfbaner.

Fredag spilles der fire foursomes om morgenen og fire four balls om eftermiddagen. Det samme er tilfældet fredag, inden søndagens 12 afgørende singles.  

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,688,030
  • Unique Visitor:127,583
  • Registered Users:160,831
  • Unregistered Users:31,218
  • Blocked Users:12,396
  • Published Nodes:15,556
  • Unpublished Nodes:309
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.107.166
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,254
    • This week:96,447
    • This month:391,180
    • This year:1,688,367

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk