Emily: - Nicolai Højgaard minder mig om mig selv | Golf.dk
Nicolai Højgaard og Emily Pedersen har en del til fælles.

Foto: Brian Rasmussen

Emily: - Nicolai Højgaard minder mig om mig selv

11/03 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Emily Pedersen er bare 23 år, men har allerede prøvet en del som professionel. Og som amatør, hvor hun allerede i 2013 vandt det individuelle EM og blev hædret med Den Gyldne Golfbold.

Det er to fjer, som Nicolai Højgaard har kunnet sætte i hatten i 2018, og da Emily Pedersen i januar spillede med Nicolai Højgaard var genkendelsen øjeblikkelig.

- Det er helt utroligt, så meget han mindede mig om mig, da jeg var 17 år. Den måde, man måske er en lille smule utårlmodig. Det kører bare. Det var det år, jeg også vandt EM (da hun lige som Nicolai var 17, red.). Jeg skulle turne pro, og han er lige turnet pro. Jeg ville så gerne hjælpe ham og sige "tag det roligt". For jeg havde det selv sådan. Jeg skulle bare derud, og det skulle gå stærkt, siger Emily Pedersen i vores podcast "Spil med".

Hør vores podcast, hvor Emily Pedersen fortæller om, hvordan det er at være på træningslejr med landsholdet, om at leve på landevejen og om at miste selvtilliden efter flere år med stærke resultater.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer