Emily kan få fuldt hus i Saudi Arabien | Golf.dk
Emily Pedersen fortsætter sin drømmesæson. Torsdag kan det blive til årets tredje sejr på Ladies European Tour.

Foto: Tristan Jones, LET

Emily kan få fuldt hus i Saudi Arabien

18/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det er kun tre dage siden, Emily Pedersen fejrede sin karrieres største triumf, men allerede torsdag har den 24-årige dansker mulighed for at sikre sig en ny stor betalingsdag.

Ligesom i sidste uge spiller Ladies European Tour på Royal Greens Golf & Country Club, men i Saudi Ladies Team International er der både en holdkonkurrence og en individuel.

Pedersen har mulighed for at vinde det hele, for efter 36 huller er holdet, hun er kaptajn for, alene på førstepladsen, mens hun individuelt er et slag efter spanieren Luna Sobron Galmes.

Pedersen har vundet to turneringer denne sæson og er på vej mod at blive kåret til vinder af Race to Costa del Sol. Hun er på vej til at sikre sig den samlede sejr på LET med et festfyrværkeri, for onsdag føjede hun en 66’er til tirsdagens 69 slag. 

Det bragte Pedersens total til -9, og inden de afgørende 18 huller har verdens nummer 89 to slag ned til Anne Van Dam på tredjepladsen.

I holdkonkurrencen nåede Team Pedersen til -27, og det giver et forspring på to slag ned til andenpladsen.

På trods af, at Linette Holmslykke individuelt er nede på 92. Pladsen i +11, er hendes hold ført an af Manon De Roey på tredjepladsen i -23. Dermed ligger den danske rookie til at få en god portion af de 300.000 dollars, der spilles om i holdkonkurrencen (200.000 bliver fordelt i den individuelle turnering).

Team Henseleit har Line Toft Hansen på holdet. I -14 er de nummer 27 ud af 37 hold. Med sin egen bold er Toft Hansen på 50. pladsen i +5.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,799
  • Unique Visitor:125,892
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,220
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,643
    • This week:96,723
    • This month:386,774
    • This year:1,638,121

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk