Emily fører i Spanien – kan sikre historisk triumf | Golf.dk
Emily K. Pedersen fortsætter storspillet og fører sæsonfinalen på Ladies European Tour.

Foto: Tristan Jones/LET

Emily fører i Spanien – kan sikre historisk triumf

28/11 - 2020 | Peter Bugge

Der resterer en enkelt runde i sæsonfinalen på Ladies European Tour, og Emily K. Pedersen rækker i den grad ud efter sejren i Andalucia Costa del Sol Open. Efter lørdagens runde på Real Club De Golf Guadalmina indtager den 24-årige dansker 1. pladsen, efter at have afleveret et pletfrit scorekort med to birdies og en eagle – sidstnævnte kom på 18. hul og sendte danskeren alene i front.

Skulle Emily K Pedersen ende helt i toppen af leaderboardet, vil det være hendes tredje sejr på stribe efter to triumfer i Saudi Arabien de seneste to uger. Dermed vil hun blive første dansker, der har vundet tre uger i træk – tidligere har både Thomas Bjørn og Iben Tinning løftet to trofæer på to uger. Joachim B. Hansen har chancen for det samme i denne uge.

Og det er en særdeles eksklusiv klub, Emily kan indløse medlemskab til, hvis hun ender med at tage sejren søndag. På herresiden har Nick Faldo og Seve Ballesteros i nyere tid præsteret at vinde tre uger i rap i henholdsvis 1983 og 1986.

Blandt kvinderne vandt svenske Annika Sörenstam fire turneringer på LPGA i træk i 2001, der var dog en uges pause mellem tredje og fjerde turnering. I 2016 vandt Ariya Jutanugarn tre uger i træk, men her var der også en pause mellem anden og tredje turnering.

På Ladies European Tour er eneste spiller, der har vundet tre uger i træk, Marie-Laure de Lorenzi tilbage i 1989.

Den eneste, der har vundet fire uger i træk, uden pause, er Lorena Ochoa på LPGA i 2008. Året forinden vandt samme Ochoa for øvrigt tre uger i træk.

Der er dog et stykke på til den ultimative rekordholder, Byron Nelson, der endte med sejren i de 11 turneringer, han spillede i træk i 1945 – de var dog fordelt over det meste af året.

Men foreløbig gælder det jo sidste runde i sæsonfinalen for Emily K. Pedersen. Hun går ind til søndagens finale med en score i -9. Hun er et slag foran nærmeste konkurrent, spanske Nuria Iturrioz, og har yderligere to slag ned til marokkanske Maha Haddioi på tredjepladsen.

Finalen kan følges på GolfTV fra klokken 13.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,171,727
  • Unique Visitor:143,288
  • Registered Users:162,023
  • Unregistered Users:31,187
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,776
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:184.72.102.217
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,228
    • This week:68,515
    • This month:293,502
    • This year:2,172,145

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk