Emily får hovedrolle i saudi arabisk finale | Golf.dk
Lydia Hall og Emily Pedersen deler førstepladsen efter 54 huller i Saudi Arabien.

Foto: Tristan Jones, LET

Emily får hovedrolle i saudi arabisk finale

14/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Søndag har Emily Pedersen mulighed for at vinde karrierens tredje titel på LET og score karrierens klart største lønningsdag. 

Da Pedersen som rookie i 2015 sejrede i Indien, kastede det 53.000 euro af sig; da hun denne sommer løb med Tipsport Czech Ladies Open, blev der sat 30.000 ind på bankbogen. Karrierens største check hentede den 24-årige ved Ladies Scottish Open, hvor en delt andenplads i turneringen arrangeret i fællesskab mellem LET og LPGA gav 76.729 euro tidligere i år.

En sejr søndag på Royal Greens Golf & Country Club vil være næsten dobbelt så meget værd, og chancerne er gode inden finalerunden.

Den danske nummer ét på Race to Costa del Sol indledte lørdagens runde med en birdie, men allerede efter syv huller fik Lydia Hall alligevel lukket hullet på to slag fra dagens start. 

Pedersen faldt bagefter med dagens første bogey på ottende hul, og derfra var det waliseren, som havde førertrøjen på. Pedersen ramte ikke det samme, høje niveau fra de til indledende runder i Aramco Saudi Ladies International, men med en birdie på 18. hul sikrede hun sig en 71’er og sin tredje runde i træk under par. 

Med den nåede hul til -10 og frem på siden af Hall (69 slag). De fører med et slag ned til den tidligere vinder af Women’s Open, Georgia Hall, mens en anden majorvinder i form af Anna Nordqvist har del i fjerdepladsen i -7.

Pedersen har givet sig selv et glimrende udgangspunkt for at løbe med den største bid kagen, der har en værdi på en million dollars, men for den anden danske finalist er der ikke nær så meget på højkant. 

Line Toft Hansen brugte 74 slag og er nummer 53 inden de afgørende 18 huller.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,169
  • Unique Visitor:125,871
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,013
    • This week:96,093
    • This month:386,144
    • This year:1,637,491

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk