EM-trupper er udtaget - herrerne er det store medaljehåb | Golf.dk
Andreas Hillersborg og Gustav Frimodt er blandt de spillere, der er udtaget til herrelandsholdet.

Foto: Rasmus Baaner

EM-trupper er udtaget - herrerne er det store medaljehåb

02/07 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Danmark tager i næste uge til EM med store drømme.

Sidste år vandt vi guld hos drengene, og igen i år er det stærke hold, vi sender afsted.

Alligevel er det svært at komme udenom herreholdet. Det tæller Nicola Højgaard, som lige er blevet individuel europamester, ligesom det tæller Rasmus Højgaard, der vandt det uofficielle VM for drenge for nylig. Dertil kommer John Axelsen, der også ligger i top-50 på amatørernes verdensrangliste og Morten Toft Hansen, der i år har vundet på den professionelle Nordic League, præcis som Nicolai Højgaard også har gjort det.

- Sidste år vandt drengeholdet guld, men skal jeg udpege en medaljekandidat blandt årets hold er det herrerne, der skiller sig ud med potentialet måske at gå hele vejen, udtaler eliteansvarlig i Dansk Golf Union, Claus Mølholm.

EM spilles med 18 hullers slagspil de første to dage, hvor de 5 bedste scores per dag tæller, og den samlede score afgør om holdet kommer i medalje-kampen, eller spiller om sekundære placeringer. Medaljerne afgøres blandt de 8 bedste hold og foregår ved hulspil over tre dage med hhv. to foursomes og fem singler per dag.

Drengene spiller i Golf Resort Kaskada Brno i Tjekkiet og følgende er udtaget:

Frederik Sejr, Mollerup

Sebastian Friedrichsen, Asserbo

Jamie Tofte, Søllerød

Rasmus Bofill, Silkeborg

August Thor Høst, Odense Eventyr

Frederik Kjettrup, Brønderslev

Træner: Martin Raal Kold

Kaptajn: Esben Sonne Engsted

 

Pigerne spiller i Forsgårdens Golfklubb i Sverige og følgende er udtaget:

Anne Norman, Rungsted

Smilla Sønderby, Horsens

Amalie Leth-Nissen, Hjortespring

Cecilie BS Nielsen, Furesø

Sophia Carlsen, Simon's

Emma Sofie Larsen, Smørum

Træner: Anders Danielsen

 

Damerne spiller i Golf Club Murhof i Østrig og følgende er udtaget:

Puk Lyng Thomsen, Frederikshavn

Malene Krølbøll, Hedeland

Sofie Kibsgaard Nielsen, Morsø

Cecilie Finne-Ipsen, Hjortespring

Marie Lund-Hansen, Sønderjylland

Karen Fredgaard, Asserbo

Træner: Thomas Brønd Poulsen

 

Herrerne spiller på Faldo Course Berlin i Tyskland og følgende er udtaget:

Rasmus Højgaard, Gyttegård

Nicolai Højgaard, Gyttegård

John Axelsen, Sorø

Andreas Hillersborg, Roskilde

Morten Toft Hansen, Hillerød

Gustav Frimodt, Odense Eventyr

Træner: Thomas Kiel Larsson

Kaptajn: Torben Nyehuus

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer