Elektrisk Tiger fuldførte første halvdel af planen | Golf.dk
Tiger Woods leverede spil som vakte opsigt på den gode måde med en 65'er

Foto: Getty Images

Elektrisk Tiger fuldførte første halvdel af planen

12/05 - 2018 | Martin Rahbech

-Jeg skal skyde noget midt i 60'erne begge dage for at have chancen for noget.

Det var en fokuseret og lidt skuffet Tiger Woods, der kiggede fremad efter sin anden runde ved Players Championsip, som han spillede i -1, og det reddede ham finalepladsen op det yderste mandat.

Men han skød noget midt i 60’erne lørdag med en runde i 65 slag.
Han lavede fire birdies på sine fem første huller og var i -8 efter 12 huller. Lørdagens banerekord fra Webb Simpson i 63 slag (-9) var i spil, men Tiger Woods endte sin strålende runde i -7.

Det var en solid præstation hele vejen fra Tiger Woods. Han ramte 11 ud af 14 fairways og brugte kun 27 putts.
Runden i 65 slag er den laveste runde for Tiger Woods ved Players Championsip, som han jo har vundet to gange.

- Jeg kom endelig godt fra start. Jeg lavede birdie på første par huller og fortsatte med at rulle dem i. Jeg havde mange gode skud i dag, og det var rart at se nogle putts rulle i. Jeg ramte set over hele dagen mange kvalitetsslag, og 65 var nok det højeste, jeg kunne skyde i dag, og det var rart, sagde Tiger Woods ifølge Golfweek.

En anden der rykkede flot fremad tidligt på dagen var Jordan Spieth, der delte 68. pladsen med Tiger Woods. Han skød også en 65’er.

De deler foreløbigt niendepladsen inden runden er helt slut

Link til leaderboardet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer