Dobbelt dansk i tyrkisk top 10 | Golf.dk
Stabile Lucas Bjerregaard var bundsolid i Tyrkiet

Foto: Getty Images

Dobbelt dansk i tyrkisk top 10

03/11 - 2018 | Martin Rahbech

Smilet var lidt anstrengt, da Thorbjørn Olesen takkede tilskuerne på Regnum Carya Golf & Spa Resort ved Turkish Airlines Open efter et toputt forr par på 18. hul.

Det blev også en lidt anstrengt dag, men alligevel er fin runde i 68 slag (-3) med seks birdies og tre bogeys. Samlet rykkede det ham ikke et trin frem fra andenpladsen, men tilbage til fjerdepladsen i -13 fire slag efter Li Haotong.

Den danske succes på tredje runde var Lucas Bjerregaard.

Han spillede sin tredje runde i 66 slag (-5) og samlet rykkede han med en total i -10 til 10.pladsen.

Lucas Bjerregaard har en ekstra motivation for sæsonens afslutning. Han ligger nummer 54 på verdensranglisten og skulle nå top 50 inden årsskiftet er han blandt andet sikret en plads ved The Masters.
Han var tilfreds med sin score selv om der var noget utur undervejs blandt andet en dobbeltbogey efter en bold i vandet på par-3 hullet 6. Men i alt otte birdies sendte ham frem i feltet, hvor top 50 i verden kan komme tættere på med et fin finale. 

- Det er det altoverskyggende mål for resten af sæsonen. Det har stadig været et godt år for mig, men top 50 er det primære, sagde Lucas Bjerrregaard til Viasat Golf.

Inden finalerunden er Søren Kjeldsen på 53. pladsen i -1, og Thomas Bjørn er på 59. pladsen i par.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer