Direkte fra sejr i Finland til finale i Rungsted | Golf.dk
Jesper Lerchedahl vandt i 2016 Ålandsbanken Finnish Open

Direkte fra sejr i Finland til finale i Rungsted

03/09 - 2016 | Martin Rahbech

Det har været et par vilde dage for Jesper Lerchedahl. Fredag vandt han Ålandsbanken Finnish Open, der blev spillet på Ålandsøerne.

Selv om det jo var et godt stykke væk, var Lerchedahl parat fra morgenstunden lørdag i Rungsted, hvor han sammen med Kokkedal spillede semifinale mod Gyttegård.

Kokkedal vandt 12-6 over Gyttegård, og Jesper Lerchedahl bidrog med fire point efter sejre i foursome med Simon Gundorph samt i sin single. 

Makkeren Simon Gundorph gjorde også rent bord med sejr i sin single. De øvrige sejre til finalisterne blev sikret af Kasper Berg og Simon Bukrinsky i foursome samt Kasper Berg i single.

Modstander i finalen bliver Søllerød, der vandt 14-4 over Aalborg.

Mads Langkilde, Kristoffer Max og Philip Juel-Berg gik forrest i den sikre sejr med sejre i både foursomes og singler.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer