DGU fastholder sine anbefalinger under genåbningens fase 2 | Golf.dk
DGU's hidtidige anbefalinger gælder stadig indtil videre.

Foto: Jens Morten

DGU fastholder sine anbefalinger under genåbningens fase 2

08/05 - 2020 | Dansk Golf Union

Regeringen har torsdag d. 7. maj offentliggjort sin plan for anden fase af genåbningen af det danske samfund. Her blev det meddelt, at regeringen fastholder forsamlingsforbuddet på 10 personer i foreløbigt “den næste måneds tid”. Fredag morgen blev det offentliggjort, at forsamlingsforbudet ventes løftet til 30-50 personer fra den 8. juni. 

Det betyder, at DGU fastholder de tidligere fremsendte anbefalinger om spil på banen, brug af træningsfaciliteter, afholdelse af klubturneringer mv. Se disse anbefalinger her.

En fastholdelse af forsamlingsforbuddet på 10 personer betyder samtidig, at DGU aflyser alle planlagte DGU-turneringer og træf, så længe det nuværende forsamlingsforbud består og som minimum til og med den 8. juni. 

Vi håber fortsat at gennemføre alle efterfølgende DGU-turneringer, inklusive  Danmarksturneringen. 

DGU vil komme med anbefalinger til genåbning af restauranter og klubhuse, så snart vi kender myndighedernes retningslinjer. Det vil ske inden den 18. maj, hvor danske restauranter i almindelighed har lov til at åbne med restriktioner.





 

User Comments:

  • River og flagstænger

    12/05 - 2020 | Carsten Madsen

    Hvad er argumentet for at fjerne river, fjerne muligheden for at tage flaget op af hullet og hvornår bliver der normaliseret igen. Findes der lægefaglig evidens for at smitten kan overføres denne vej ?

  • Junior ranglisteturneringer

    10/05 - 2020 | Thomas Lund-Ravn

    Kære DGU. Hjælp mig - har svært ved at se forskellen...??? Alle golfklubber har åbnet for 4-bolde med 10 min. mellerum. Ved Junior ranglisteturneringer spilles i 3-bolde dvs 1 pers. mindre end ved normal tid på golfbanen. Deres frokost mellem de 2 runde skal selvfølgelig afvikles efter regeringens og sundhedsstyrelsen retningslinjer for restaurant/caféer. Mon ikke 2 m. afstandsreglen bliver sat ned til 1 eller 1 1/2 m? Ellers bliver umuligt for mange mindre restauranter og caféer at åbne og få det til at løbe rundt. Scorekortene kan lave elektronisk fx som de gør i odense til PING Masters. Jeg håber I sammen med DGI og sundhedsstyrelsen liiige vil se på mulighederne for, at starte turneringerne op igen. Ved der er en masse juniorer der går og tripper for at komme igang igen :)

  • Tordenvejr og turneringer

    10/05 - 2020 | Bent Høst Husted

    En meget simpel løsning på udfordringen med tordenvejr under turneringer i denne Corona tid kunne være at tilføje i turneringsbetingelserne, at såfremt vejrudsigten meldte blot risiko for torden så aflyser man turneringen. Dette kunne endda afklares med DGU f.eks. dagen før afviklingen. Lad os nu være løsningsorienterede og få turneringsgolf i gang igen.

  • Er glasset halv tomt eller ????

    09/05 - 2020 | Christian Laustrup

    Selvfølgelig kan man afvikle turneringer på ansvarlig vis - hvis man ville......DGU har under hele Corona krisen været golfsportens modspiller, desværre. Det går fint med at afvikle både herreklub og elitematcher i min klub, så hvor er det skoen trykker ??? Forsamlingsrestriktionen er årsagen siger DGU - altså hvis det nu skulle blive tordenvejr !!! Det er den sygeste forklar-mig-røv for selvfølgelig magter spillerne ikke at sætte sig ind i deres biler, de vil jo alle op i restauranten på samme tid - altså ifølge DGU. Vågn nu op for fanden.

  • Lidt for overforsigtigt.

    09/05 - 2020 | Lars Drejer

    Det virker overforsigtigt at aflyse alle turneringer, Scorekort kan jo enten afleveres elektronisk eller manuelt. Corona virus overlever kun nogle få timer på et stykke pap (scorekort). Så hvis man skriver sin egen score og får en medspiller til det samme, kan man aflevere scorekortene og lade dem ligge til dagen efter til indtastning. Jeg er sikker på at alle spillere vil opføre sig i.h.t. de retningslinier der er udstukket om afstand m.m. og hvis man så kommer til turneringen max ½ time før start og forlader den igen efter 15 min. er smitterisikoen noget når ingenting. Jeg fløj hjem fra Spanien midt Marts gennem en overfyldt Malaga lufthavn og i et fuldt fly. Der var syge mennesker med flyet - og i Kastrup var der ingen anvisninger på hvad man skulle gøre. Alligevel blev vi ikke smittet fordi vi passede på og opførte os ansvarligt. Det tror jeg også alle golfspillere kan. Så lad os komme videre med livet og ikke lade os skræmme af noget som nu er blevet en risiko der kan håndteres. Men indtil nu synes jeg DGU har taget de rigtige beslutninger. Så ros for det.

  • Hvorfor kan turneringer ikke afvikles?

    09/05 - 2020 | Bent Høst Husted

    Forstår ikke hvorfor turneringer ikke kan afvikles på samme måde som klubturneringer? Ud fra præcis samme retningslinjer, hvor der ingen præmieovrrækkelse er og brug af reglerne for indtastning/indsendelse af scorekort. Turneringsgolf har behov for at komme i gang, og vil sagtens kunne afvikles inden for de af regeringen udstukne rammer.

  • Måske en idé for golfklub lederne og deres restauratører?

    08/05 - 2020 | Jan Pedersen

    Hva med at indføre obligatorisk sandwich/snackbar/frugt/drikkevare til samtlige golfere på banen, uanset medlem eller gæst ? Med andre ord; en 4 bold møder op på 1. Teeboks eller ved luge i hovedbygningen, hvorefter der betales for udleveringen af komplet forplejning til 4 personer ........ altså, man kan ikke booke en tid uden at nappe denne lille extra udgift med, eksempelvis 80kr eller lign pr golfer ............. så hjælpes cafeen og/eller restauratøren igang, der produceres lidt mad i køkkenet og penge kommer i kassen ........ (og så slipper den danske golfer for at medbringe fedtede leverpostej madder, hjemmeblandet saftevand etc fra hjemmet) ....... kunne det fungere praktisk i klubberne derude ? Man kunne eksempelvis også bestille extra stor forplejning, måske 4 dåsebajere og 4 små gammel dansk til turnen på golfbanen ......... kunne jo snildt blive 500-600kr i omsætning for restauratøren pr 4 bold (25 af disse på en solskinsdag = vupti DKK 15.000,-) ........... happy days are back ........ !!!!!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer