Det skal der ske med Skjoldenæsholm | Golf.dk
Hvis man fremover vil gå en tur på anlægget i Skjoldenæsholm, er der ingen grund til at medbringe golfkøller.

Foto: PR

Det skal der ske med Skjoldenæsholm

05/11 - 2020 | Henrik Søe

Golf i Skjoldenæsholm er en saga blot.  

Stedets nye ejer Christian Piil Andersen forsøgte at skabe et nyt grundlag for at føre golf-traditionerne videre, men måtte erkende, at forudsætningerne ganske enkelt ikke var til stede. 

- Desværre var der ikke noget økonomisk grundlag for at fortsætte med golf, siger Christian Piil Andersen til Golf.dk.

Men hvad skal der så ske?   

De nu tilgroede golfbaner ligger i landzone, og ifølge planloven skal området føres tilbage til landbrug, hvis ikke det skal bruges til golf.  

- Men landbrugspligt er mange ting, og jeg har ikke tænkt mig at sætte ploven i jorden. Jeg vil bevare de naturskønne områder og forestiller mig en form for dyrehave med dyr på græs, og hvor søer, træer og de gamle stengærder bliver bevaret, siger Christian Piil Andersen. 

- Det skal være et naturområde med offentlige stier og stor biodiversitet, og hvor der også kan blive tale om jagt, vindyrkning og skovrejsning. Traditionelt landbrug bliver der ikke tale om, fortæller Christian Piil Andersen, der er bevidst om, at det er svært at tjene mange penge på skovdrift - ligesom han også er klar over, hvor vanskeligt det kan være at omdanne golfbaner til rendyrket landbrugsjord. 

Det gav skovfoged Poul Norup også udtryk for, da han talte med sn.dk tilbage i september måned. 

- Hele området er ommøbleret fra dengang, det var landbrug. Der er lavet søer, golfhuller og teesteder, og så er der lagt strøm, dræn og vand i jorden. Det bliver voldsomt svært, tror jeg, sagde Poul Norup om mulighederne for at skabe konventionelt landbrug. 

Christian Piil Andersen vil nu istandsætte bygningerne med respekt for det gamle herregårdsmiljø, og klubhuset skal ifølge planerne omdannes til private udlejningsboliger. 

Da Golf.dk taler med Christian Piil Andersen torsdag eftermiddag befinder han sig i Skjoldenæsholm, hvor han siden morgenstunden har været i gang med at sælge ud af maskinparken. Og det har været et sandt tilløbsstykke. 

- Det er helt vildt. Det er væltet ind med folk, og vi har solgt og solgt til golfklubber fra hele landet, siger han og understreger, at der stadig er masser af maskiner til salg. 

Læs mere om maskinudsalget her. 

User Comments:

  • "Det skal være et naturområde

    11/11 - 2020 | Karsten Pers

    "Det skal være et naturområde med offentlige stier og stor biodiversitet". Man kan da kun glæde sig over, at når det ikke kan være golfbaner, så bliver der tænkt på det fælles, bæredygtige bedste. Tak for det!

  • Faneme en sjov historie .... glæder mig til den videre beretning

    08/11 - 2020 | Jan Pedersen

    .... the plot thickens !!!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,546,486
  • Unique Visitor:122,169
  • Registered Users:160,622
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,393
  • Published Nodes:15,492
  • Unpublished Nodes:288
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:100.24.113.182
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,393
    • This week:95,646
    • This month:380,781
    • This year:1,546,791

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk