Det betyder sejren | Golf.dk
Den tredjeyngste vinder på europatouren nogensinde bliver fejret af de danske kollegaer på 18. green.

Foto: Getty Images

Det betyder sejren

09/12 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

​Søndag blev en dag, Rasmus Højgaard aldrig kommer til at glemme. Sejren på Mauritius kom kun 10 måneder efter, han slog sit første slag som professionel. I forvejen var Højgaards karrierebane stejlt på vej opad, men med sejren er han blevet sendt direkte mod stjernerne. Her følger et overblik over, hvad sejren betyder.

 

  • Rasmus Højgaard gik ind til AfrAsia Bank Mauritius Open som nummer 408 på verdensranglisten. Med sejren rykker han helt frem som nummer 200.

 

  • Han er nu den fjerdebedste mandlige danske golfspiller, kun overgået af Lucas Bjerregaard, Thorbjørn Olesen og Joachim B. Hansen, og inde i kampen om en billet til OL.

 

  • Højgaard blev den 11. danske vinder på europatouren gennem tiderne. Han tog Danmarks sejr nummer 37.

 

  • Med sejren rykker Højgaard frem til andenpladsen på Race to Dubai. Efter torsdagens runde udtalte han, at det ville være fedt at vinde Rookie of the Year. Nu har han allerede taget et stort skridt på vejen mod den bedrift.

 

  • Højgaard modtog 158.500. Før sejren var hans største pengepræmie 13.200 euro for en delt andenplads i Challenge de España.

 

  • Han startede ugen i kategori 17, men resultatet af årets sidste turnering bringer ham frem i kategori fire. Det betyder adgang til samtlige af europatourens gigantiske Rolex Series-turneringer.

 

  • Højgaard havde is i maven, da det hele skulle afgøres. Han spillede 18. hul fire gange i træk, først i regulær spilletid og derefter i omspil, og hver eneste gang ramte han par fem hullet i to slag. Han lavede birdie, birdie, birdie, eagle.

- Det var ret fedt. Det er alt, jeg kan sige. Tre gode slag ind til 18. green fik gjort arbejdet.

- Jeg var selvfølgelig nervøs, men jeg var i en situation, hvor jeg ikke havde noget at tabe, og jeg havde tillid til, at jeg ville slå nogle gode slag, og det gjorde jeg, sagde han til europatouren.

Højgaard er 18 år og ni måneder. Han er yngre end Seve Ballesteros var, da den spanske legende vandt for første gang på europatouren. Højgaard er den tredjeyngste spiller til at sejre på europatouren nogensinde, kun overgået af Matteo Manassero og Danny Lee.

User Comments:

  • Kold som jordbæris

    12/12 - 2019 | Kurt Pedersen

    -men det var vel også befordrende i varmen. Jeg må nok tilstå der var et par andre gøremål, der blev forsømt den søndag, men det var oplevelsen værd. Held og lykke med dit rookie år. God Jul til en begyndelse

  • Rasmus Højgaard

    09/12 - 2019 | John Nøhr

    En fantastisk oplevelse at se dit spil, glæder mig til at følge dig fremover. Kæmpe tillykke med sejren.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:844,757
  • Unique Visitor:89,775
  • Registered Users:158,253
  • Unregistered Users:31,180
  • Blocked Users:12,367
  • Published Nodes:15,044
  • Unpublished Nodes:262
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.205.93.2
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,059
    • This week:108,663
    • This month:492,993
    • This year:844,938

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk