Der skal præsteres i nu’et og laves birdies | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen var flyvende på tredje runde.

Foto: Getty Images

Der skal præsteres i nu’et og laves birdies

06/07 - 2018 | Martin Rahbech

Der bliver scoret rigtig lavt på The Legends Championship Course, hvor der spilles Thornberry Creek LPGA Classic.

Katherine Kirk er i spidsen i -10 efter første runde. Alle tre LPGA danskere er med til start.

Nicole Broch Larsen er i -4 på 34. pladsen. Emily Pedersen er i -2 på 79. pladsen.

En runde i par rækker til 112. pladsen. Nanna Koerstz Madsen startede sin første runde med to birdies, men det blev ikke fulgt op i samme stil. 

-Sidste uge var lidt den samme historie. Det var lidt for uskarpt, og så føler jeg heller ikke stolpe ind for tiden. Jeg arbejder en del på at blive i nuet og lade tingene ske i stedet for at søge for meget kontrol. Vi er taget et par timer nord på til Greenbay. Det er en rigtig birdie bane hvor der udover 3-4 drilske huller, virkelig skal laves birdies, skrev Nanna Koerstz Madsen på sin side på Facebook inden turneringen.

På første runde blev det til tre birdies, der altså blev modsvaret med tre bogeys.
Fredag skal der leveres birdies. Cuttet ligger indtil videre i -3.

Link til leaderboardet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer