Den ubarmhjertige afslutning | Golf.dk
Joachim B. Hansen og Thomas Søby lægger en plan for niende hul og får kort tid efter en birdie.

Foto: Mikkel Ring Christensen

Den ubarmhjertige afslutning

27/04 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

En marshal har givet slip på “silence please” skiltet og lagt sig i græsset på en skråning. Han ruller med øjnene og ser lidt desorienteret ud, da han vækkes af sit eget højlydte snork. Der ser behageligt ud, der i skyggen.

Ganske givet har han de samme små hverdagsproblemer  at slås med som så mange andre – regninger som skal betales, madpakker der skal smøres, eller en dryppen fra en utæt tagrende - men på dette sted, i denne stund, er det en mand fuldstændig fri for bekymringer.

Virkelighedens barske natur er anderledes påtrængende et stenkast borte. Det er fredag eftermiddag. Solen står lavt på himlen, og snart bliver mere end halvdelen af de 156 deltagere i Trophée Hassan II sendt hjem, to dage før planen.

Der er en anspændt stemmning på niende tee. Det er dagens sidste hul for de spillere, som gik ud til anden runde fra 10. hul. 

180 meter måler hullet. På det bredeste er green velsagtens 30 meter, og cirka det samme fra forkant til bagkant. Det lyder overkommeligt for spillere på det niveau, men tilsætter man stærk blæst, bliver det en anderledes svær udfordring. Inkluderer man vand kort, højre og venstre, bliver hullet en morderlig test. Hvad med bunkerne bag green?

-Deeeet er heller ikke optimalt, siger Thomas Søby tidligere på dagen. 

Joachim B. Hansens caddie fortæller, at pinden står seks skrid fra højre. Vinden kommer også halvt fra højre, halvt i ryggen. Når den altså ikke beslutter sig for at slå om.

-Vinden i dag gør det lidt lettere, siger Lasse Jensen. Lettere, ej at forveksle med let. 

Det finder sted ugentligt, at spillere når sidste hul lige på grænsen med bug for en par for at klare sig videre, når feltet skæres midt over. Sjældent har den udfordring været mere ubarmhjertig end her i Marokkos hovedstad: Ram green, og du er videre, ram ved siden af, og du er ude.

Et klaret cut giver en chance for at rykke op gennem feltet, og det sikrer cirka 5000 euro i indtjening. Det beløb gør ingen forskel på Race to Dubai, men se det på en anden måde: Det er trods alt en månedsløn for mange, der sidder og ser med hjemme i stuerne. Én månedsløn, ét teeslag. Alt på sort eller rød, se hvor hjulet stopper.

Ikke noget at sige til, at der bliver taget nogle dybe indåndinger på teestedet. Nogle af deltagerne er velstillede efter mange års succes, men for mange andre er det et beløb, som gør en forskel.

Banens puklede greens, de relativt smalle fairways og den stærke vind gør, at cuttet blev fire slag over par. det er målet, de alle prøver at nå inden for.   

For Bernd Ritthammer fra Tyskland og Deyen Lawson fra Australien ville par have rakt til at klare cuttet. Begge så et plask, og med det forsvandt håbet. Mange andre blev også ofre for niende hul, så bolden sunke og begravede ansigtet i hænderne, men for ganske få havde det ligeså store konsekvenser somfor Ritthammer og Lawson. Andre klarede den lige; ramte kanten af green og nåede tørskoede i land. 

Det er kliche for spillerne at snakke om marginalerne og om at de ”er tæt på”, men de bliver gentaget i det uendelige, fordi det næsten altid er sandt. Halvvejs gennem turneringen er der ni slag mellem cutgrænsen og førstepladsen. Langt de fleste nederst i tabellen ville være oppe i nærheden af toppen, hvis bare tingene var gået en lille smule anderledes. 

De små marginaler gør den helt store forskel. Intet sted er det tydeligere eksemplificeret end på Royal Golf Dar Es Salams niende hul.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer