Den næste svenske stjerne i LPGA-førerbold | Golf.dk
Madelene Sagström er nummer fire på Rookie of the Year ranglisten lige foran Nicole Broch Larsen

Foto: Getty Images

Den næste svenske stjerne i LPGA-førerbold

27/10 - 2017 | Martin Rahbech

Der har været flere svenske spillere, der har præsteret på det øverste niveau på LPGA. Anna Nordqvist, Maria Hjort, Caroline Hedwall og naturligvis Annika Sörenstam.

Næste navn i perlerækken kan være 24-årige Madelene Sagström. Hun er rookie på LPGA efter sidste sæson at have vundet Symetra Tour med tre sejre i sæsonens løb. Tidligere var hun på hold med Caroline Nistrup på Louisiana State University i sin collegetid.

Nu står hun med fine muligheder for karrierens største præstation, for hun spillede sig fredag til andenpladsen ved Sime Darby LPGA Malaysia efter en anden runde i 66 slag. Samlet er hun i -10 ét slag efter Shanshan Feng på førstepladsen.

Koreanske Sei Young Kim var godt på vej mod føringen, men hun indkasserede to slags straf for at flytte et blad ved bolden I en bunker, og det kostede altså en straf.

- Jeg troede helt ærligt, at jeg kunne flytte bladet. Det er ikke en faktor, for bladet var bagved bolden. Så jeg tog bladet op og flyttede noget luft. Så kom nogen og spurgte om jeg havde flyttet en sten eller bladet. Jeg flyttede bladet, men det er ikke noget særligt, for vi har stadig to runder, sagde Sei Young Kim ifølge LPGA.com

Med en total i -8 er hun de to slag efter Madelene Sagström og tre slag efter Shanshan Feng.

Nicole Broch Larsen spillede sin anden runde i +1, ligesom hun spillede sin første runde.
Hun er samlet i +2 på 51. pladsen.

Den tidligere verdensetter Lydia Ko spillede også sin anden runde i +1 så hun rykkede fra førstepladsen efter sin åbningsrunde i 64 slag ned til sjettepladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer