Den lange dag startede med klarede cuts | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen har en lang dag i Andalusíen lørdag

Foto: LET

Den lange dag startede med klarede cuts

24/11 - 2018 | Martin Rahbech

Arbejdet på anden runde ved Andalucía Open de España blev gjort færdig fredag for Nicole Broch Larsen, der var på en foreløbig 23. plads på sikker finalekurs i +1 og hun avancerede til 18. pladsen, da spillerne tjekkede ind lørdag. 

Lørdag morgen stod den på vigtigt arbejde for de to sidste danskere i sæsonfinalen.

Emily Pedersen manglede 12 huller på sin anden runde, og dem klarede hun i +1 med tre birdies, en bogey og en trippelbogey. Samlet spillede hun sin anden runde  i +3, og det er hendes total på 35. pladsen.

Nanna Koerstz Madsen havde en lang anden runde, for hun nåede kun at spille fire huller i +1, og hun endte med at spille runden færdig i +3. Samlet klarede hun cuttet på yderste mandat med en 54. plads i +5.

Men arbejdet lørdag er langtfra færdigt.

Alle tre danskere er med i 3. runde, der er sat til at starte 13.40 fra både 1. og 10. tee,

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer