Den første major i mere end et år - vi klæder dig på | Golf.dk
Brooks Koepka (tv) og Justin Thomas er de to største favoritter denne uge. Men navne som Jon Rahm, Rory McIlroy og Bryson DeChambeau vil også få masser af opmærksomhed fra start.

Foto: Getty Images

Den første major i mere end et år - vi klæder dig på

04/08 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Vi er så vant til, at april er måneden, hvor vi får vores fix efter ørkesløse vintre uden majorgolf.

I år har vi måttet vente endnu længere, og der er snart gået 13 måneder, siden Shane Lowry hjemtog The Claret Jug på Royal Portrush.

Nu er det snart slut med abstinenserne, og på Golf.dk glæder vi os som hunde ved en madskål til at se US PGA Championship, også selvom det bliver mærkeligt at se en major uden tilskuere på banen.

Der bliver naturligvis stor fokus på at se Brooks Koepka forsøge at vinde tre i rap.

Der er dog masser af andre ting, der er værd at holde øje med:

  • TPC Harding Park, der ligger i San Francisco, har aldrig været vært for en major før. 

  • Banen er tegnet af Willie Watson og Sam Whiting.

  • Den har lagt græs til en World Golf Championship i 2005 og 2015 med Tiger Woods og Rory McIlroy som vindere. Og blev der spillet Presidents Cup på banen i 2009.

  • Harding Park er offentligt ejet, og alle kan spille den.

  • Der er ingen danskere med i årets første major. Det er første gang siden The Masters i 2018, at der ikke er en dansker med i en herremajor.

  • Sammen med Brooks Koepka er Justin Thomas bookmakernes favorit. Men Thomas er også nummer et på verdensranglisten. Han har over det sidste år vundet næsten hver fjerde turnering, han deltager i. Han har i øvrigt Phil Mickelsons mangeårige caddie, Jim “Bones” Mackay med sig, da hans normale caddie, Jimmy Johnson, er syg.

  • Thomas kan vinde sit andet PGA Championship, da han vandt mesterskabet i 2017.

  • Tiger Woods kan til gengæld vinde sit femte Wanamaker Trophy, mens Rory McIlroy og Brooks Koepka kan blive tredobbelte vindere.

  • Jordan Spieth vil altid være i fokus under PGA Championship. Vinder han, vil han nemlig blive den kun sjette spiller, der vinder alle fire majors.

  • US PGA Championship er fire år i træk blevet vundet af amerikanske spillere. Sidste europæiske vinder er Rory McIlroy i 2014.

  • Phil Mickelson spiller sin første major, siden han rundede de 50 år.

  • US PGA Championship har traditionelt årets stærkeste majorfelt. I år er ingen undtagelse, men coronakrisen har medført nogle afbud. Francesco Molinari, Padraig Harrington og Lee Westwood har meldt pas. Branden Grace testede positiv for corona og måtte melde fra. En spiller som Adam Scott er i feltet, men det er hans første turnering, siden de store tours lukkede ned i marts 2020.

  • PGA Championship har traditionelt været årets sidste major, indtil den i sidste år blev rykket fra august til maj (foranlediget af, at OL blev en olympisk sport og PGA Championship blev klemt i kalenderen mellem The Open og OL). Det er dog set før, at mesterskabet blev spillet som årets første major. Det var i 1971, hvor man spillede turneringen i februar, fordi den skulle holdes i Florida, hvor man mente, at varmen ville være for intens i august. Jack Nicklaus vandt det år.

User Comments:

  • TPC Harding Park

    05/08 - 2020 | Thomas Bjørn Eriksen

    Har spillet banen i oktober 2018 - det er på ingen måde en bane der værdig til en Major. For 9 er noget af det kedeligste man kan forestille sig, der er en 6-sporet vej langs 3 af hullerne kun afgrænset af et højt metalhegn. Man må håbe de har totalrenoveret den, for fairways og tee-steder var i ringe stand. Hvis nogen har tænkt sig at spille golf i San Francisco - så spil Half Moon Bay Ocean Course

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:689,415
  • Unique Visitor:78,620
  • Registered Users:157,256
  • Unregistered Users:31,185
  • Blocked Users:12,354
  • Published Nodes:14,958
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.237.71.23
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,241
    • This week:144,999
    • This month:478,784
    • This year:689,565

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk