De var bedst til at forudse golfåret 2017 | Golf.dk
Thorbjørn Olesen blev bedste dansker ved Made in Denmark 2017. Det var der en del, der havde forudsagt.

Foto: Henrik Schou

De var bedst til at forudse golfåret 2017

30/11 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Det viste sig at være en svær prøve, vi satte den danske golfspiller på, da vi i foråret bad om forudsigelser på syv forskellige områder.

498 mennesker forsøgte sig som profeter. Ingen gættede rigtigt i alle syv tilfælde, og heller ingen formåede at svare rigtigt på de seks spørgsmål.

Men i alt seks personer svarede rigtigt på fem af de syv spørgsmål, og de fire af dem er udtrukket som præmievindere.

Birthe Stenspil fra Helsinge vandt førstepræmien, som er en håndholdt golf-GPS fra Garmin.

Jens Jørgensen fra Risskov i Århus vandt andenpræmien, et gavekort på 2000 kroner fra Comwell.

Jonas Anderson fra København S og Kim Jacobsen fra Hinnerup nær Århus har begge vundet et dusin bolde. 

Tillykke til alle.

De syv spørgsmål blev bragt i Dansk Golf 2 i 2017 og altså her på Golf.dk. Man fik fire eller fem valgmuligheder som svar per spørgsmål.

1. Hvor mange top-ti placeringer opnår de danske herrer og damer i årets majors? (svar; nul)

2. Hvem bliver den første danske vinder på Ladies European Tour (svar; ingen)

3. Hvem bliver den første dansker, der vinder på European Tour i 2018 (svar; Lucas Bjerregaard)

4. Hvem bliver bedste dansker ved Made in Denmark (svar; Thorbjørn Olesen)

5. Hvor mange medaljer henter Danmark ved EM (svar; en)

6. Hvem vinder Santander Divisionen hos herrerne (svar; Søllerød)

67. Hvem vinder Santander Divisionen hos damerne (svar; Hillerød)

Flere end 50 deltagere i quizzen svarede ikke rigtigt på et eneste spørgsmpål, hvilket illustrerer den flotte indsats hos dem, der fik hele fem rigtige. Vi vender tilbage i 2018 med en mindst lige så udfordrende test af jeres evner som spåmænd.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer