De nye danmarksmestre i golfregler er fundet | Golf.dk
Holdet fra Dragør: Helle Nørregaard Holmquist, Allan Kyed, Jørgen Grandt, Torben Ehlers, Jan F. Jakobsen, Henrik Povl Olsen, Berit Jenkins, René Viggo Kastrup, Søren Havemann, Michael Bech.
Der var langt ned til andenpladsen på listen.

De nye danmarksmestre i golfregler er fundet

13/01 - 2020 | Pressemeddelelse

Nytårsdag blev Danmarksmesterskabet i golfregler afgjort. Det blev Dragør Golfklub som med et elitehandicap på 12,4 kunne modtage vandrepokalen. Pokalen har de sidste 12 måneder stået i præmieskabet hos Hjortespring Golfklub.

Dragør vandt opløbet foran Furesø Golfklub som kom på andenpladsen og sidste års vindere fra Hjortespring på tredjepladsen.

Dragør Golfklubs plan blev ifølge Helle Nørregaard Holmquist lagt under en golfrejse, hvor en håndfuld af klubbens medlemmer aftalte at gå efter titlen. Helle selv, sluttede som klubbens bedste spiller med golfregel hcp. på imponerende -0,6.

Så skulle Dragør Golfklubs medlemmer fremover have spørgsmål om golfreglerne bør de kunne få hjælp på klubkontoret, hvor Helle – der til dagligt arbejder som klubsekretær og forretningsfører Torben Ehlers begge endte blandt klubbens ti bedste spillere.

DM i golfregler afvikles i golfregel appen GolfQuis. Tæt på alle danske golfklubber deltager i mesterskabet via deres medlemmer, og turneringen afgøres via appens elitehandicap. Elitehandicappet udregnes ved gennemsnittet af de ti bedste GolfQuis spillere fra hver klub.

Stort tillykke med den fine sejr til Dragør og i særdeleshed til de ti bedste GolfQuis’er fra klubben, der sikrede mesterskabet. Vil du se hvor din egen klub endte i mesterskabet kan top-100-listen fra 2019 findes her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer