Danskerne ligger i kø lige bag de førende | Golf.dk
Thorbjørn Olesen havde ikke sit bedste spil med sig lørdag i Lopesan Open, men han er fortsat inde i kampen om sejren.

Foto: Getty Images

Danskerne ligger i kø lige bag de førende

24/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Thorbjørn Olesen måtte overlade førstepladsen til Garrick Higgo under tredje runde af Gran Canaria Lopesan Open, men der er stadig rig mulighed for dansk succes søndag. Alle syv danskere klarede cuttet, og lige efter de førende er leaderboardet plastret til med dannebrogsflag.

Særligt Jeff Winther strålede lørdag på Meloneras Golf. Selv med en doublebogey kom den 32-årige sjællænder rundt i 62 slag, otte under par. Winther lagde ud med fire birdies i løbet af de første syv huller, men stormløbet mod toppen af stillingen blev midlertidigt bremset med en sekser på niende hul. 

Runden kom tilbage på sporet med en eagle på 13. hul, og det blev starten på en vild slutspurt, hvor han var seks under par på de sidste seks huller. 

Da han kom i klubhuset, rakte totalscoren i -15 til en andenpladsen, og ved dagens afslutning er den tidligere greenkeeper at finde på fgemtepladsen.

Derfra er der kun tre slag op til sydafrikaneren i front. Efter en 63’er fører Higgo med to slag ned til Matthias Schwab, Connor Syme og Matthieu Pavon.

Thorbjørn Olesen holder sig også inde i kampen om sejren, selvom han måtte nøjes med en runde i par. Par betyder tilbagegang på resortbanen på Gran Canarias sydkyst, og Olesen havde endda brug for birdies på de to sidste huller for at spille lige op med banens par.

I -14 deler han syvendepladsen med Joachim B. Hansen, som noterede fem birdies og en bogey på vej mod en 66’er.

De har fire slag til toppen, et mere end Nicolai Højgaard, som først kom med i turnirngen via en top-10 placering i sidste uge. Efter 12 pars på stribe producerede Højgaard fire birdies på vej mod målstregen. Det gav en 66’er og en 15. plads. -13.

Derefter følger Benjamin Poke efter sin tredje 66’er i træk. -12 giver en delt 22. plads. Søren Kjeldsen gik en bogeyfri 65’er, som bragte ham frem til 29. pladsen i -11. 

Efter en 67’er er Lucas Bjerregaard otte under par og på en delt 53. plads. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,554,164
  • Unique Visitor:191,754
  • Registered Users:170,249
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,649
    • This week:93,643
    • This month:442,520
    • This year:3,554,960

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk