Danskerne fik en hård finaledag i Finland | Golf.dk
Rasmus Højgaard blev endnu en gang bedste dansker ved en Challenge Tour-turnering.

Foto: Matthew Lewis/Getty Images

Danskerne fik en hård finaledag i Finland

04/08 - 2019 | Kasper Ørkild

Portugisiske José-Filipe Lima strøg til tops på finalerunden ved Vierumäki Finnish Challenge, hvor de danske Challenge Tour-spillere havde en hård søndag.

Mens den erfarne portugiser med flere European Tour-sæsoner bag sig sikrede sejren med en runde i seks slag under par - 66 slag - var kun én dansker under par på finaledagen.

Nordjyske Martin Leth Simonsen gik nemlig ét slag under par på sidstedagen for at ende samlet for hele turneringen. Det kastede en delt 53. plads af sig.

Rasmus Højgaard, Nicolai Tinning og Mark Haastrup gik alle +1 på sidstedagen.

Den unge Gyttegård-spiller endte bedst, da Højgaard fik en delt 25. plads og tilføjer dermed 1800 euro til pengeranglisten, hvor han ligger til et European Tour-kort i den kommende sæson.

Nicolai Tinning fik en delt 41. plads, mens Mark Haastrup endte på en delt 47. plads. Sidstnævnte var ellers helt med til tops i løbet af ugen, hvor han også hentede en stor hole-in-one-præmie i Finland.

Lasse Jensen gik finalerunden i 77 slag og endte dermed i ét slag over par for ugen.

Nu kan en stor del af Challenge Tour-feltet se frem mod den kommende uge, hvor kontinentets næstbedste tour gæster Ry. Her afvikles Made in Denmark Challenge.

Se hele stillingen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer