Danskere langt fra hollandsk stortalent | Golf.dk
Kun to spillere afleverede scores under 70 slag fredag. Nicole Broch Larsen var den ene.

Foto: Getty Images

Danskere langt fra hollandsk stortalent

21/09 - 2018 | Martin Rahbech

Der er en plads på LPGA på spil for de to danskere Nicole Broch Larsen og Emily Pedersen i de kommende måneder.

Men i denne uge har de valgt at tage kampen op på Ladies European Tour.

De spiller med i Estrella Damm Mediterranean Ladies Open. Og de er parate til weekendens finalerunder.

Nicole Broch Larsen spillede fredag sin anden runde i 69 slag (-1) og er samlet i -3 på 24. pladsen.

Emily Pedersen brugte 72 slag (+1) på sin anden runde og hun er samlet på 42. pladsen i -1.

Helt fremme er hollandske Anne van Dam efter endnu en runde i 64 slag (-7) alene i spidsen i -14.

Hun var scoremæssigt en lille tand skarpere end sin åbningsrunde, for hun var bogeyfri på sin runde med seks birdies. Torsdag var der en enkelt bogey, men til gengæld syv birdies.
Hun har et lille forspring på fire slag til Carmen Alonso på andenpladsen.

Den 22-årige hollænder havde en god oplevelse på sin anden runde.

- Det var rigtig godt at spille med Carlota Ciganda og and Anna Nordqvist. For mig som en ung spiller har jeg set op til dem og set dem på TV. At spille side om side med dem er virkelig sjovt. Jeg prøver at lære nogle ting fra dem, selv om jeg selv spillede rigtig godt. Der er stadig 36 huller tilbage, men måden jeg svinger den på nu har jeg rimelig meget selvtillid frem til weekenden, og jeg ser virkelig frem til det, siger Anne van Dam til LET.

Carlota Ciganda er nummer 25 og Anna Nordqvist er nummer 5 inden finalerunderne.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,553,639
  • Unique Visitor:191,750
  • Registered Users:170,248
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,124
    • This week:93,118
    • This month:441,995
    • This year:3,554,435

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk