Victor Østerby har Challenge Tour som målet, og han tog et par skridt den forkerte vej i Sverige

Foto: Getty Images

Danskere i fælles jagt på top 20

17/06 - 2017 | Martin Rahbech

Den absolutte top er formentlig stukket af, men der er stadig en god jagt i vente for de fire danskere ved Hauts de France Golf Open på Challenge Touren.

Mark Haastrup spillede sin tredje runde i 71 slag og bevarede i -1 den 21. plads, han besad efter anden runde.

På 27. pladsen er Martin Ovesen og Victor Østerby, og de spiller finalerunden i samme bold.

Martin Ovesen spillede sin tredje runde i 70 slag (-1) og ligger med en total i par side om side med Victor Østerby, der har spillet sine tre første runder på Saint-Omer Golf Club med en imponerede stabilitet med tre runder i par.

Den sidste dansker, Morten Ørum Madsen, har ikke haft stabilitet som sit kendetegn i denne uge og slet ikke på tredje runde. Han spillede sin runde i +3 og markerede sig særligt, da han noterede en otter på par-4 hullet 12. På både første og anden runde fik han birdie på hullet.
Status for Ørum Madsen er, at han deler 48. pladsen i +3.

I toppen er den 31-årige franskmand Julien Guerrier side om side med den 35-årige skotte Jack Doherty i -6.
Begge har erfaringer fra europatouren, og Julien Guerrier har en begrænset kategori i denne sæson efter han sluttede Road to Oman på 23. pladsen i 2016.

Link til leaderboard

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer