To danskere gør sig til i toppen | Golf.dk
Joachim B. Hansen er fem slag fra førstepladsen inden de afgørende 36 huller.

Foto: Getty Images

To danskere gør sig til i toppen

23/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det er aldrig en simpel opgave at følge op på en eminent runde, men Laurie Canter gjorde et ganske anstændigt forsøg fredag i Italian Open. Under åbningsrunden var englænderen rundt i 60 slag, og det gav et forspring på fire slag til de nærmeste forfølgere. 

Fredag klarede han sig rundt i 68 slag, og det var nok til at bevare førstepladsen. Nærmeste forfølger er landsmanden Ross McGowan, som med en bogeyfri 64’er spillede sig til -14 samlet, to slag fra Canters førsteplads.

Når der tages hul på weekenden, får de to englændere dansk selskab på slagmarken, for både Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard er i top-5 halvvejs gennem turneringen på Chervò Golf Club.

Hansen lå på andenpladsen efter første runde, og selvom han satte tre slag til i løbet af fredagens arbejde, spillede han sig til en 69’er, tre under par. Med en samlet score i -11 indtager Hansen fjerdepladsen alene. 

I Open de France 2019 sluttede Hansen som nummer to, og det blev også til en andenplads for Nicolai Højgaard i KLM Open i den forgangne sæson. Begge går ind til de afgørende 36 huller i det nordlige Italien med chancer for at slutte helt i top.

Højgaard har set sin bror, Rasmus, løbe med opmærksomheden i 2020, men sæsonens tredje Højgaard-sejr er måske inden for rækkevidde. Den 19-årige fra Gyttegaard producerede syv birdies på anden runde. Eneste plet på scorekortet var en doublebogey, men for anden dag i træk afleverede han en 67’er.

-10 giver en delt femteplads, et slag efter Hansen og seks slag efter udbryderen Canter. 

Canter har aldrig vundet på europatouren, og McGowans eneste sejr er 11 år gammel. Der er meget på spil for de to helt i toppen, og derfor kan det hurtigt blive en nervøs weekend i støvlelandet.

Der var fire danskere til start, men kun halvdelen klarede sig videre. Vinderen fra 2018, Thorbjørn Olesen, var inden for cutgrænsen efter en åbningsrunde i 69 slag, men fredag skulle han bruge 74 slag. En total i -1 var tre slag for mange til at sikre sig en starttid i weekenden.

Efter en rædselsfuld start i 80 slag viste Benjamin Poke, hvilket stof, han er lavet af. 68 slag fredag var ikke nær nok til at klare cuttet, men vinderen af sidste års Q-School rykkede sig i det mindste væk fra sidstepladsen. Poke sluttede fire slag over par samlet.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,201
  • Unique Visitor:125,873
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:209.126.117.20
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,045
    • This week:96,125
    • This month:386,176
    • This year:1,637,523

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk