Danske topspiller holder sig skarpe sammen | Golf.dk
Rasmus Højgaard og John Axelsen er blandt dem, der holder turneringsformen ved lige ved private turneringer.

Foto: Brian Rasmussen

Danske topspiller holder sig skarpe sammen

13/05 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Det kan være, at vi andre higer efter at se de bedste golfere tilbage på skærmen. Men spillerne selv savner også træning og konkurrence.

Nogle af dem arrangerer så private turneringer, og en af dem finder sted på Lübker i begyndelsen af næste uge, hvor europatour-vinderne Søren Kjeldsen, Rasmus Højgaard og Morten Ørum Madsen er blandt deltagerne.

- Vi er naturligvis glade for, at de vil holde deres turneringsform ved lige hos os, siger Hans Knudsen, der er golf manager på Lübker Golf & Spa Resort.

Han oplyser, at det samlede felt lige nu består af:

Martin Leth Simonsen, Oliver Suhr, Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Benjamin Poke, John Axelsen, Rasmus Højgaard, Lasse Jensen, Oliver Jespersen, Sebastian Wiis, Søren Lind, Mathias Gladbjerg, Anders Emil Ejlersen, Martin Ovesen, Oliver Hundebøll, Morten Ørum Madsen, Mikkel Hjorth og Peter Launer Bæk.

Der er tale om et privat arrangement, hvor alle retningslinier overholdes.

- Vi spiller fire mand sammen, og vi overholder reglerne præcis lige som alle andre gør. Vi kommer ikke til at samles som gruppe og når vi har spillet, så sammenligner vi bare scores, siger  en af de tidligere tourvindere Morten Ørum Madsen.

Af hensyn til corona-retningslinierne vil det heller ikke være åbent for publikum



 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer