Danske favoritter gik videre på “Monstret” | Golf.dk
Morten Ørum Madsen på sidste hul ved Master of the Monster 2019 på Green Eagle Golf Club.

Foto: ECCO Tour

Danske favoritter gik videre på “Monstret”

25/04 - 2019 | Pressemeddelelse

Morten Ørum Madsen, Rasmus Højgaard, Oliver Suhr og flere af de øvrige danske favoritter, klarede sig torsdag videre på Green Eagle Golf Club. Fredag gælder det gruppespil med tre spillere i hver.

Porsche Nord Course på Green Eagle Golf Club hører med sine 7.200 meter til blandt verdens længste golfbaner. Eksempelvis målte det lange par-3 hul 14. på dagens runde 265 meter, mens 16. hul er et 645 meter par 5 hul.

Morten Ørum Madsen havde fint styr på sin match hele dagen, men da et par korte putts på 16. og 17. hul drillede danskeren, måtte han op ad 18. hul. Her lavede han en birdie og sikrede sig dermed en plads i gruppespillet fredag morgen. Her møder han Oliver Hundebøll og Tobias Ruth i et format, hvor kun den bedste spiller over 18 huller avancerer, mens de andre to, kan rejse hjem.

Rasmus Højgaard vandt stensikkert sin match og fredag møder han Patrick Dam Schou og islandske Axel Boasson i sin gruppe. Sidstnævnte Boasson vandt Nordic Golf League i 2017, men efter en sløj 2018-sæson på Challenge Touren er han tilbage på Nordic Golf League.

Oliver Suhr, Nicolai Kristensen og Peter Launer Bæk er også videre til fredagens gruppespil. Nedenfor ser du alle 12 grupper, og det er altså blot den bedste spiller over 18 huller i hver gruppe, der går videre. Disse spiller igen fredag eftermiddag, inden de fire lørdags-finalister er fundet.

Gruppe 1

Kalle Sneck
Mikael Lindberg
Adam Andersson

Gruppe 2

Martin Granstad
Oliver Percy-Smith
Mats Heien

Gruppe 3

Albert Wilbertsson
Rasmus Holmberg
Aleksi Myllymäki

Gruppe 4

Morten Ørum Madsen
Oliver Hundebøll
Tobias Ruth

Gruppe 5

Tobias Edén
Knud Andreas Krokeide
Haraldur Magnus

Gruppe 6

Jakob Kollerup
Nicolai Kristensen
Elias Bertheussen

Gruppe 7

Andreas Lunding
Torbjørn Johansen
Christopher Sahlström

Gruppe 8

Felix Pålson
Linus Väisänen
Oliver Suhr

Gruppe 9

Craig Farrelly
Alexander Wennstam
Gudmundur Kristjansson

Gruppe 10

Axel Boasson
Rasmus Højgaard
Patrick Dam Schou

Gruppe 11

Hannes Rönneblad
Robert S. Karlsson
Axel Östensson

Gruppe 12

August Thor Høst
Peter Launer Bæk
Aron Bergsson

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer